Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Læge Th. Sørensen: Om Regelmæssigheden i de sociale Fænomener og den frie Vilje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fra Aar til Aar fremtræder en iøjnefaldende Regelmæssighed i
Antallet af en Befolknings Ægteskaber, Forbrydelser, Selvmord —
altsaa Handlinger, der for den almene Bevidsthed stod som nøje
knyttede til den fri Vilje og som udgaaende fra denne. I langt
videre Kredse end tidligere rejstes nu Spørgsmaalet, hvorledes
Friheden var at forstaa, og om den i det hele lod sig fastholde.
Særlig efter Fremkomsten af Quetelets Hovedværk: »Sur l’homme
o. s. v.< (1835) har Moralstatistikens Resultater jævnlig sat Sindene
og dermed Pennene i Bevægelse. Medens de fleste temmelig
hurtig syntes at opgive den absolute Valgfrihed, saa det en Tid
lang endog ud, som om det skulde lykkes at faa den fri Vilje
under enhver Form sat paa Døren. Ikke alene i den
videnskabelige men ogsaa i den æstetiske Literatur proklameredes der fra
forskellige Sider, at Friheden umulig lod sig fastholde, men maatte
finde sig i at vige for Nødvendigheden.
Allerede den bekendte, ovenfor nævnte, belgiske Statistiker
Quetelet havde udtalt sig omtrent saaledes — det var i Anledning
af den Regelmæssighed i Forbrydelserne, som han, rigtignok paa
Grundlag af et temmelig lille Materiale, mente at have konstateret
»Af enhver Samfundsordning vil der, uanset hvorledes det enkelte
Menneske handler, fremgaa et nogenlunde konstant Antal
Forbrydelser, og kun ved at forandre Samfundet som Helhed,
Institutionerne, Livsvilkaarene o. s. v. kan man vente en Nedgang i
Forbrydelsernes Antal.« I Henhold hertil tillagde han da den
menneskelige Vilje kun Betydning som en tilfældig Aarsag
overfor Fremkomsten af et socialt Fænomen. For den, der ikke
kender lidt til Sandsynlighedsregningen, maa tjæne som
Forklaring af hint Udtryk, at man i det Kompleks af Aarsager, der
ligge til Grund for en Begivenhed (in casu et socialt Fænomen),
skelner mellem de tilfældige og de virkelige Aarsager. De første
indvirke forstyrrende paa, at de sidste komme til at udfolde deres
Virkning. Men denne de tilfældige Aarsagers forstyrrende
Indvirkning faar dog kun en væsentlig Betydning, naar man har at
gøre med smaa Tal. Har man derimod tilstrækkelig store Tal
for sig, vise de sig paa det nærmeste at ophæve eller udslette
hverandre; vi staa med andre Ord her overfor den saakaldte
Lov for de store Tal.
Til at lette Forstaaelsen af denne »Lov«, hvormed vi i det
følgende jævnlig ville komme til at beskæftige os, kan maaske
tjæne et Forsøg, som enhver kan kontrolere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
