Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Læge Th. Sørensen: Om Regelmæssigheden i de sociale Fænomener og den frie Vilje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man har en Pose, der indeholder lige saa mange hvide som
sorte Kugler. Af denne tager man nu f. Eks. 40,000 Gange i
Træk en Kugle op og noterer sig Farven. Det vil da altid vise
sig, hvor ofte Forsøget end gentages, at der paa det
nærmeste vil være kommen 20,000 Kugler af hver Farve op; man
kan vente indtil 100 å 200 flere af den ene end af den anden
Farve, men ud derover saa godt som ikke. Ved et saa stort
Antal Udtræk kommer det altsaa næsten til at se ud, som om
der ikke eksisterede noget, der hed Tilfældigheder (tilfældige
Aar-sager), idet de kun have et forholdsvis lille Spillerum, paa hvilket
de lade sig til Syne. Men vi kunne let faa dem til at falde stærkt
i Øjnene. Lad os nøjes med 10 Gange i Træk at tage en Kugle
op af Posen. I Stedet for at vi ved det store Antal Udtræk vare
sikre paa at faa omtrent lige mange hvide og sorte Kugler, kunne
vi nu, skøndt ganske vist hin Kombination har større Chance for
sig end nogen som helst anden, faa et herfra saa afvigende
Resultat som f. Eks. 4 Gange saa mange af den ene Farve som
af den anden, og dersom Forsøget gentages flere Gange, kunne vi
faa højst forskellige Resultater. Det er Tilfældighederne, der
have faaet et forholdsvis stort Spillerum.
Forhaabentlig vil det nu staa nogenlunde klart, hvad Quetelet
mente med, at den menneskelige Vilje kun er at betragte som en
tilfældig Aarsag, hvis Indvirkning udslettes ligesom andre
tilfældige Aarsagers, saa snart man ved at fæste Øjet paa et helt
Samfunds bevidste Handlinger faar med tilstrækkelig store Tal at gøre.
Det maa imidlertid bemærkes, at Quetelet ikke benægter
Viljens Frihed; tvært imod hævder han, at den fundne
Regelmæssighed i de sociale Fænomener baner Vej for Anerkendelsen
af hin. »Jo mere den fri Vilje regerer — efter Sammenhængen
maa man tænke paa den af Fornuften bestemte —, desto
regelmæssigere ville Begivenhederne indtræde. Den vise vil i alle sine
Handlinger kun afvige lidt fra det Gennemsnit, hvortil han mener
at burde holde sig. Det er kun hos Mennesker, der blindt følge
Lidenskaberne, at man kan finde uberegnelige Afvigelser fra det
normale.« Det var forbeholdt hans Disciple navnlig i Italien og
Tyskland at rejse Determinismens Fane utilhyllet og lade
Friheden afløse af Nødvendigheden, hvad der vel til Dels staar i
Forbindelse med den overdrevent store Regelmæssighed, som de
tillagde de sociale Fænomener. Blandt andre har den som
Nationaløkonom bekendte Ad. Wagner, der i sin Tid var Quetelels ivrigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
