Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Læge Th. Sørensen: Om Regelmæssigheden i de sociale Fænomener og den frie Vilje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
viljens Frihed, der er forsøgt fastholdt gennem Muligheden for, at
den kan paavirke de ydre Forhold. At denne Mulighed er til
Stede, kan imidlertid ikke engang Determinismens Tilhængere
forudsættes at benægte. Det fatalistiske Lys, hvori de se Individet,
krympe de sig nemlig i Praksis ved at overføre paa Samfundet,
hvilket dog ikke forhindrer dem i at stirre sig blind paa
Betegnelsen af den menneskelige Vilje som en tilfældig Aarsag.
Fremdeles kunde der indvendes, at selv om Samfundsviljen
formaar at forandre Normen for et socialt Fænomens Optræden
— f. Eks. fremkalde en udtalt Formindskelse af dets Hyppighed,
vil der under denne forandrede Norm, som berørt, nok vise sig
at fremtræde en Regelmæssighed af samme Grad som før.
Medfører da ikke dette, at den enkeltes Frihed taber sig i en Taage,
hvoraf det bliver vanskeligt at drage den frem?
Man kan vel som Svar herpaa snart blive enig om, at
Samfundsviljen ikke er andet end et Resultat af Enkeltviljernes
Brydning. At anerkende, at Samfundet kan bevidst handle efter
Fornuftgrunde, men benægte dette for den enkeltes Vedkommende,
lader sig saaledes ikke gøre. En anden Sag er det, om man vil
afvise, at Viljen kaldes fri, selv om den bevidst vælger mellem
Fornuftgrunde (egoistiske som Frygt og Klogskab, eller sympatetiske)
og paa den anden Side Drift o. s. v. Det skal jeg imidlertid
overlade til Fagmændene at drøfte, og i Stedet lade mig nøje
med en lille Sidebemærkning til velvillig Overvejelse af
Determinismens Tilhængere.
At Hyppigheden af Forbrydelser kan være delvist afhængig
af ydre Forhold i Samfundet, der ere modtagelige for menneskelig
Paavirkning, er almindelig anerkendt. Som jeg i det foregaaende
har forsøgt at paavise, gælder det samme sandsynligvis om Selv-
Samfund, kunde tænkes holdt vedlige af Eksemplets smitsomme Magt,
behøver det givne Eksempel jo ikke engang at stamme fra
Virkeligheden; det kan komme fra Literaturen. Lad mig erindre om de af G.
Brandes (Emigrantlileraturen) omtalte Selvmordsepidemier, som i
Begyndelsen af dette Aarhundrede fremkaldtes respektivt i Tyskland og
Frankrig ved Bøger som Werther og Obermann. Men Eksemplets Magt
maa dog heller ikke overvurderes. Det er saaledes klart nok, at disse
Bøger ikke havde formaaet at udøve saa stor en Indflydelse i den
nævnte Retning, dersom de ikke samtidig dybt havde paavirket Datidens
Livsopfattelse. Ikke enhver Roman, hvori der foregaar en Katastrofe af
den Art, kommer heldigvis til at fungere som Smittebærer i stort Omfang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
