Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Ola Hansson: Tor Hedberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skildre ham som en individuel historisk Personlighed, saaledes
som han var bleven formet af sin Tid og sine Omgivelser. Det
er ikke Individet Judas i sit historiske Milieu, som Hr. Hedberg
har haft for Øje, da han skrev denne Roman: det er det
almenpsykologiske Problem i Judas’ Livsskæbne, som først tog hans
Tanke fangen. Han skimtede i denne historiske Episode en af
Menneskehedens og Livets dunkle Gaader, han saa i denne Discipel,
der forraadte sin’Mester, en Martyr for Livets Tragedie, og han
følte Trang til at løse denne Gaade gennem psykologisk
Undersøgelse. Den Judas, Hr. Hedberg skildrer, er ikke Historiens
Judas og heller ikke Individet Judas, men først og fremmest Ofret
for Livets hemmelige Magter. Denne menneskelige Skæbne har
for Forfatteren røbet en Side af Tilværelsens Væsen.
Forfatteren har derfor ikke brudt sig om at leve sig nøje
ind i den Tid, hvorfra Fortællingens ydre Apparat er hentet.
Det Menneske, hvis Livshistorie han har benyttet til at
anskueliggøre, hvad han havde at sige, tilhører ikke det første, men det
nittende Aarhundrede. Judas er en moderne Personlighed. Alt
hvad der er individuelt hos denne almene Type er Nuancer af vor
egen Samtids Gennemsnitskarakter; Hr. Hedberg skildrer et
Nutidsmenneske fra Nutidens Standpunkt.
Disse to Synspunkter maa man fuldtud have tilegnet sig
for helt og ganske at forstaa Judas. Uden det vil man ikke
for-staa, hvilket ægte Digterværk Hr. Hedberg i sin sidste Roman
har skænket den svenske Literatur.
Der er nært aandeligt Slægtskab mellem de to mandlige
Hovedpersoner i Hedbergs Romaner og, som tidligere sagt, er
Heltinden i Høgre uppgifter en lignende Karakter. Judas og
Johannes Karr er som voksede af samme Rod, og de har samme
Sjælebund. Hos dem begge er Indesluttetheden Hovedtrækket.
Deres barske og sky Væsen er kun den Vrangside af deres yppige
indre Følelsesliv, med hvilken de med sygelig Finfølelse søge at
skjule deres egentlige Væsen. Faar deres Længsel efter Kærlighed,
deres Trang til at slutte sig til nogen, imellemstunder Luft, bryder
den frem med tung Voldsomhed. De gaa og bære paa et
bittert Had mod Livet, der suger Næring af sig selv; Livet har
gjort dem bitre ved at støde dem tilbage, og denne deres
Bitterhed fjærner Menneskene end mere fra dem. De oprives af Længsel
efter at kunne hengive sig helt og uindskrænket, men holdes
tilbage af Magter, de ikke selv kende. Komme de til at blotte en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
