- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
912

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Ola Hansson: Tor Hedberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i en tung og sørgmodig-monoton Melodi, skildrer en ung Kvindes
Kamp paa Liv og Død med sin Lykke og hendes sidste Opgør med
sin Ungdom, midt i et høstligt Landskab, — der raader han over
en storladen Skønhed, som man i nyere svensk Digtning ikke
finder Magen til undtagen hos Hr. Aug. Strindberg. Af samme
Grund er hans Ørken-, Nat- og Efteraarslandskaber gode, fordi
Linjerne i dem er brudte eller Konturerne udviskede, eller
Horisonten nøgen og vid. Derimod bliver han traditionel og
jargonagtig udtryksløs, saa snart han skal male Galilæas yppige,
solbeskinnede Natur. Vi føle den levende Stemning i Landskaber som
disse: »Nu stod Solen stor og rød over den vestlige Horisont, og
Bjærgene kastede lange Skygger. I det varme Aftenlys kom der
noget dæmpet, vemodigt over det nøgne Landskab. Den glødende
Skive sænkede sig langsomt, og da den var forsvunden* gik der
som et hendøende Suk gennem Rummet, og fra Himlen, der
hylledes i Mørke, sænkede Tavsheden sig ned over Egnen, Ørkenens
natlige Tavshed, dyb og ufattelig, men dog saa virkelig, saa
umulig at undvige, at det var som om den var bleven et med
Mørket.« — »Under dem bredte Ørkenen sig, tom og øde, med
sælsomme, fantastiske Former, som om et sydende Liv pludselig var
stivnet under Dødens Aandepust; mørk og sørgmodig laa den der,
nedsænket i sin Dødssøvn, og skulde op mod Himlen, der hvælvede
sig over den i sin tavse Uendelighed.«

Men ved hans Skildringer af Naturen omkring Kapemaum
og Genezareth staa vi udeltagende som overfor en
middel-maadig Kopi.

[Oversat efter Forf.’ Manuskript.]

Ola Hansson.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0922.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free