Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn W. Dinesen: Fra et Ophold i de forenede Stater. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rogering til Dels benyttet til paa et stenet, ufrugtbart Sted i
Reservationen at bygge en lille Landsby, et Hus for hver
Indianer-familje, der naturligvis aldrig blev benyttet: ti var Indianerne
imellem tilfældigt paa Stedet, byggede de deres Wigwam udenfor
Huset og lod Huset staa tomt; end videre anlagdes der en Mølle
ved et Vandfald; Vand var der Guds Velsignelse af, men der var
ingen, der lod noget male paa Møllen. Landsby, Mølle og
Vandfald opkaldtes efter en af Cheferne: Kashina. — Menommonierne
vare stærkt paavirkede af franske Katoliker; en stor Del af dem
talte Fransk, og mange vare katolske; i den senere Tid begyndte
ogsaa andre kristne Sekter at faa Tilhængere blandt dem. De, der
endnu holdt ved deres Fædres Tro, kunde man kende paa, at de
malede deres Ansigt.
I det hele ere Indianerne ikke stærke i til Hverdag at
male sig. Tatoveringen er i Almindelighed temmelig ubetydelig,
et lille Kors eller en lille Stjærne i Panden eller paa Hagen er
sædvanligvis det hele; dog har jeg blandt Prairie-Indianere set
meget stærkt tatoverede Individer, og blandt Pawneerne har jeg
ikke sjældent set Øren, hvis Lap var skaaren i Strimler, og ved
en Masse Ørenringe trukket ned til henimod Skulderen. Til
Hverdag male Indianerne sig slet ikke, Kvinderne klæbe i det højeste
et lille kulørt Blomsterblad paa hver Kind, men ved højtidelige
Lejligheder maquillere de sig som en gammel Kokotte. Det samme
gælder om Klædedragten: de holde af ved festlige Lejligheder at
udmaje sig paa det forfærdeligste og foretrække skrigende Farver,
en Sans, de dele med deres hvide og sorte Landsmænd. Naar
der er »Medicin-Dans« o: religiøs Fest, møde Mænd, Kvinder og
Børn pyntede og malede med alle Regnbuens Farver, og naar
Mændene lave sig til at »gaa paa Krigsstien« give de sig et saa
frygteligt og skrækindgydende Udseende som muligt. For de i
Skovene boende Indianere er Hjorteskind det mest anvendte
Beklædningsmiddel, og til Pynt bruges da Pelsværk, langt farvet
Haar, Udskæringer og især Perler. Den største Prydelse er
fjendtlige Skalpe, der anbringes paa forskellig Maade, bundne til Beltet,
anbragte ved Kraven eller syet langs Sømmene af Benklæderne.
Jeg har et saadant Par med Haar af tre Siouks-Indianeres Skalpe.
Dets Ejermand, en Pawne, delte, da han kom hjem til Landsbyen,
Skalpene i smaa Totter, hvoraf han overlod en til hver af sine
Venner, som da satte den fast paa Enden af en Stok og benyttede
den ved en Fest, en Medicin-Dans, hvorefter Totterne gaves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
