Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn W. Dinesen: Fra et Ophold i de forenede Stater. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skov, foran: en rask, vever Flod; den kom hajt oppe fra
de sumpige Strækninger, her stødte den paa fast Klippe og
dannede et Vandfald; bestandigt brusende gnavede den sig ned,
hulede de bløde Sten, og de haarde stak da op som Knolde og
Toppe, dem Vandet slog imod med Sprøjt og Skum og Bulder,
idet det faldt — og saa løb Floden rislende videre, snoende sig
som en Slange i besynderlige Bugtninger gennem side Enge og
stille Søer, der om Sommeren vare overgroede med vild Ris, og
grønne som en Rugmark i Maj, om Vinteren belagte med Is og
Sne og skinnende hvide, men baade Sommer og Vinter slyngede
Floden sig som et blaat Baand igennem den og tabte sig meUem
de skovklædte Bakker paa Siderne. Her, udenfor mit Hus, alene,
mange, mange Mil fjæmet fra det nærmeste Menneske, har jeg
siddet Timer, ja halve Dage, aldrig træt af at se paa det lystige,
sprudlende, glimrende, sladdrende Vand, der løber ustandseligt, og som
passer lige godt, hvad enten det er en kold, stille, stiv, klar
Vinterdag, da her, med Undtagelse af Vandets Plask, er tyst som
i en Gravhvælving, end ikke den mindste Vind rører sig, Træerne
staa mørke og struttende, Jorden, bedækket med et Par Alen Sne,
er hvid, ren og glat; — eller det er en munter Foraarsdag, da
utallige smaa Vandløb pible frem gennem Græs og Blomster, da
Ænder og Vandfugle i store Skarer komme susende op langs
Floden, forfærdes ved Synet af et Menneske, standse i Luften, som
om de skulde falde bagover, stige og fylde Luften med deres
Skrig; — eller det er en hed Sommerdag, da man maa gøre Ild
paa, for at holde de summende Muskitoer borte, da spraglede
Blomster og Fugle bringe Afveksling i det grønne Tæppe, da
Stilheden afbrydes af Spættens raske Slag mod det ormædte Træ,
eller af en Isfugls Skrig, naar den fra sit Stade paa en udgaaet
Gren, hvor den har siddet ubevægelig paa Udkig, styrter sig ned
over en Fisk, der uforsigtig har nærmet sig Vandfladen; — eller
det er en Efteraarsdag, naar Stormen farer gennem Trætoppene,
hvis Spil og Farvepragt, fra det højrøde til det lysegule med alle
Nuancer i brunt og grønt, man maa have set for at kunne danne
sig et Begreb om.
Den, der trænger til Ro, kan ikke vælge sig nogen bedre
Plet til at opslaa sin Bopæl end Wisconsins Skove.
Landet er i høj Grad vandrigt, opfyldt af en Uendelighed
af Søer, store og smaa, flade, dyndede, overgroede eller dybe,
klare, med stejle Skrænter og gennemskaarne af Bække og Elve,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
