Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn W. Dinesen: Fra et Ophold i de forenede Stater. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(Stammen), bestaaende af c. 400 Mennesker, hertil for at samle
Ris i den lille Sø, der laa tæt ved Huset og da det var besørget,
for at holde den aarlige store religiøse Fest Om Dagen blev der
da jaget og fisket, netop nok til at opholde Livet og om Aftenen
mødte man — jeg ogsaa — i den lange fælles Wigwam. Den
Gang forstod jeg ikke Ghippevay - Sproget og det er først ved
senere Farter, at jeg har kunnet følge Ceremonierne og Talerne.
Jeg skal for øvrigt om Indianernes Religion kun meddele, hvad
jeg har erfaret ved at leve sammen med dem ved daglig Omgang.
Naar man ikke kan læse sig til et Folks Religion, som f. Eks. til
den kristne eller mohamedanske, maa man slutte sig til den ved
at se paa Folkets religiøse Ceremonier og lægge Mærke til, hvilken
Indflydelse Troesbekendelsen har paa deres daglige Liv; nogle
Religioner gribe stærkt ind i det daglige Liv, f. Eks. vil man
ikke kunne leve en Dag med en Mahomedaner uden at se en
Masse Ting, som han gør eller undlader i Følge Religionens
Forskrifter, andre gribe meget lidt ind, f. Eks. vil en udenforstaaende
meget godt kunne leve et helt Aar i et luthersk Samfund (som
vort) uden at faa andet at vide, end at en Del Butiker om
Søndagen ere lukkede og at en Del Mennesker ikke bestille det
samme som de andre Dage. Endskøndt Indianerens Religion
ikke griber saa lidt ind i hans daglige Liv som vor, har den dog
ikke stor Indflydelse paa hans Gøren og Laden og jeg tror i
det hele, at Indianeren ikke ofrer ret mange Tanker og Timer
paa religiøse Grublerier. Han er i denne som i alle andre
Henseender aldeles fri og ubunden, ikke indskrænket i sine Handlinger
hverken af religiøse Fordomme eller Forskrifter, han gør, hvad han
liar Lyst til, lader staa til, mener at enhver Dag har nok i sin
Plage og naar det ikke er Umagen værd at tænke paa Dagen i
Morgen, saa betaler det sig saa meget mindre at tænke paa Livet
efter dette, naar Tanken ikke ligefrem paatvinger sig, f. Eks. ved
Dødsfald. — Som bekendt tro Indianerne paa »den store Aand«,
eller rettere: de tror paa to store Aander, en god og en slem,
og paa et Liv efter dette i »de lykkelige Jagtlande«, hvor der er
fuldt op med Vildt. Inden den døde naar derhen, vandrer han
imidlertid nogle Dage om her paa Jorden, hvorfor hans
Slægtninge i den Tid sætte Mad ud til ham, men Hundene æde den
pligtskyldigst. Derefter bliver han begravet og et lille Træhus
opført over ham. Gravstederne værne Indianerne med Omhu om.
Undertiden gaa de døde igen. Overhovedet have Indianerne en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
