- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
936

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Kaptajn W. Dinesen: Fra et Ophold i de forenede Stater. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Indianernes Navne forkomme os tit højst besynderlige,
naar vi høre dem oversatte paa et for os forstaaeligt Maal, f. Eks.
saadanne Navne som den plettede Hale, den siddende Tyr og
lignende. Indianerens Navn er en ren Tilfældighed og opstaar
paa forskellig Maade. Nogle Navne hidrøre fra en Særegenhed
hos vedkommende, f. Eks. Hvidøje, Stumpnæse; meget ofte stammer
Navnet fra en eller anden Genstand, vedkommende som Barn har
udvist særlig Interesse for, eller det første Ord, det har lært at
sige; herfra eller fra vedkommendes eget Valg stamme de mange
Dyrenavne. Tidt faa Indianerne et Navn, ofte et bibelsk, af hvide Mænd.

Indianerne ere godmodige og hjælpsomme; naar en har
noget, have de alle. De hvide beskylde dem for Tyvagtighed,
men Indianerne ere til en vis Grad undskyldte, naar de tage, hvor
der er Overtlødighed; ti selv give de, naar de have mere, end de
lige i Øjeblikket henytte. De hvide beskylde dem for Dovenskab,
og tro, at Kvinderne gøre alt Arbejdet, fordi de se Mændene
ligge og drive ved Wigwamerne; men Mændene have deres
Arbejde, at skaffe Vildtet, som Kvinderne have deres i Huset.
De hvide beskylde Indianerne for Falskhed, men heri overgaa de
hvide dem langt, det er ikke Indianerne, men de hvide, der
om-gaa og bryde de givne Løfter, Indianernes Stolthed og Selvfølelse
gør dem ordholdende og sanddru.

Indianerne ere grusomme efter de Grundsætninger, vi nn
prædike, men ikke al Tid følge. Naar vi læser vor, de hvide
Mænds, Historie, vil man ikke mangle Beviser paa Grusomhed, øg
jeg for min Person har set saa megen Grusomhed og Raahed i
vore Krige, f. Eks. i den tyrkiske og franske Krig, at det vist
næppe overgaaes af, hvad Indianerne have begaaet. Den Maade,
Indianerne ere bievne og fremdeles blive udryddede paa, burde
afholde de hvide fra at beskylde Indianerne for Grusomhed.

Indianerne ere letsindige, ubekymrede for Fremtiden,
barnlige, ude af Stand til at modstaa Civilisationen eller til at
optage den, og derfor fortabte. Men jeg har lært Indianerne at
kende som en fri, tapper, godmodig, opofrende, trofast, hjælpsom,
stolt, i Frihedsfølelse glad og lykkelig Race; jeg har befundet mig
vel i de to Aar, jeg har levet mellem dem, det var med et tungt
Hjærte, jeg forlod dem, og jeg tænker ofte med Erkendtlighed
tilbage paa dem.

Rungsted i Juni 18S7.

W. Dinesen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0946.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free