Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N. Neergaard: Nord-Østersøkanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Nybygninger for Flaaden, erklæredes for ugørligt, da Riget ikke
vilde kunne stille søvant Mandskab nok til saa mange Skibe. Ret
interessant er det, at det indenfor Udvalget blev fremhævet som
en særlig Grund til at fremskynde Kanalanlæget, at der i
Danmark før 1864 flere Gange havde været alvorlig Tale om at
ombygge Eiderkanalen i større Maalestok, men at den russiske
Indflydelse i København havde hindret det.
Oppositionens Modstand mod Kanalforslaget var ikke
alvorlig ment og vilde sikkert ogsaa have været forgæves, hvis den
var bleven fortsat. Man erklærede sig nogenlunde tilfreds med
de Oplysninger, der var bleven Udvalget meddelte til Begrundelse
af Kanalens Nytte som militært Anlæg, men man sørgede ved
tredje Behandling for utvetydigt at lade Regeringen vide, at man
ingenlunde havde ladet sig narre af den økonomiske Madding,
Regeringen havde anset det for nødvendigt for Rigsdagens Skyld
at hæfte paa Krogen. Man var tvært imod ganske klar over, at
de økonomiske Fordele, Kanalen vilde bringe, langt fra var store
nok til at retfærdiggøre en saa betydelig Udgift, som der her var
Tale om, og naar man gik ind paa denne, var det ene af Hensyn
til Foretagendets militære Betydning.
Hermed er saaledes det rette Synspunkt for Kanalanlæget
vundet. Det bliver nu Spørgsmaalet: hvad venter man sig i
Tyskland af Kanalen som økonomisk Foretagende, hvilke Chancer
mener man, den har for at kunne drage Trafiken mellem
Nordsøen og Østersøen til sig? Denne Side af Sagen har selvfølgelig
for os danske størst Interesse.
Regeringen har gjort hvad den kunde for at overbevise de
mange Tvivlere om, at Kanalen har en lysende Fremtid i Vente
og paa mer en en Maade afhjælper et længe følt Savn. Først og
fremmest har den lagt Vægt paa den store Besparelse af
Menneskeliv og Værdier, der aarlig vilde blive en Følge af, at Skibene
undgik Farten om Skagen. Efter den officielle tyske Statistik er
der i Aarene 1877—81 i de Have, der passeres paa Farten
omkring Skagen, totalt forlist 92 tyske Skibe — deriblandt 7
Dampskibe—, tilsammen c. 20,000 Registertons drægtige og 708
Personer. Naar Lovforslagets Motiver uden videre betragter det som
givet, at det store Værditab, som disse Strandinger have foraarsaget,
vilde være undgaaet, hvis Kanalen havde eksisteret, da er denne
Slutning mildest talt noget dristig. For det første medtages her
— og endnu mere blandt de 200 Skibe af alle Nationer, der efter
Tilskueren. 1887. 03
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
