- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
944

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N. Neergaard: Nord-Østersøkanalen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

stillet en Tidsbesparelsesberegning, men det ligger i Sagens Natur,
at en saadan maa være i højeste Grad usikker og at det er
ganske uberegneligt, hvor mange Sejlskibe, der vil finde Anledning
til at benytte Kanalen. I Almindelighed kan man dog sige, at
Sejlskibene med deres smaa daglige Omkostninger under
nogenlunde gunstige Vindforhold vistnok vil afskrækkes af den høje
Kanalafgift og foretrække Skagensruten, om end ganske vist
Strandingsfaren for deres Vedkommende er større.
Regeringsforslagets Motiver indrømme da ogsaa, at Kanalen vil være til
betydelig mindre Nytte for Sejl- end for Dampskibene.

Dernæst er — efter hvad der under Rigsdagsforhandlingeme
fra kompetent Side blev fremsat ogsaa for Dampskibe
Fordelene meget mindre, end Regeringen har paastaaet. Den
angivne Gennemsnitshastighed for Dampskibe i aaben Sø er for ringe,
idet 10 Sømil i Timen vistnok snarere maa anses for det normale end
81/«, og det maa erindres, at der er Sandsynlighed for, at
Farthastigheden i Tidens Løb vil tiltage yderligere, hvorved Chancen for
Kanalens Benyttelse aabenbart vil svinde, da selv det hurtigste
Dampskib paa Farten gennem Kanalen maa gaa ned til 5,s Sømil i Timen.
Selv under Forudsætning af, at Kanalen virkelig sædvanlig vilde kunne
passeres paa 13 Timer, har en hel Række af erfarne Skibsførere
ment at maatte nedsætte de 22 Timers Tidsbesparelse til c. 12
og desuden paastaaes del fra samme Side, at Regeringen har sat
de daglige Omkostninger (Lønning, Forplejning, Kul,
Maskinpas-ning) for et Dampskib altfor højt. Forholder det sig rigtigt, hvad
der indenfor Kommissionen paastodes og fra flere Sider bekræftedes,
uden at det fandt nogen egentlig Imødegaaelse, at de daglige
Omkostninger gennemsnitlig vil være c. 60 Pf. for hver Registerton
i Døgnet i Stedet for, som af Regeringen angivet, 87 Pf., saa
synker den beregnede Gevinst allerede herved ned til lU og bliver
ganske borte, ja forvandler sig til et stort Minus, hvis
Tidsbesparelsen ogsaa er betydelig mindre end beregnet. I ethvert Fald
turde der være overvejende Sandsynlighed for, at man paa de
Ruter, for hvilke Regeringen angiver en Tidsbesparelse af fra
15 Timer og nedefter, ikke vil have nogen Fordel af at søge
gennem Kanalen.

Alt dette er imidlertid baseret paa, at Kanalafgiften, som
foreslaaet, sættes til gennemsnitlig 75 Pf. pr. Registerton, men —
des værre for os — er der ikke mégen Udsigt til, at denne høje
Sats virkelig bliver den gældende. I Rigsdagen protesterede man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0954.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free