Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N. Neergaard: Nord-Østersøkanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forudsætninger, om Kanalen vil formaa at drage nogen
betydeligere Trafik til sig udover den, der sikkert vil udvikle sig mellem
de tyske Nord-Østersøhavne indbyrdes. Dette bør dog selvfølgelig
ikke dysse os i Søvn; Faren er der ubestrideligt, og vi kan daarligt
taale selv det mindste Tab. Hvilke Følger for Danmarks Handel
og Skibsfart det vilde medføre, hvis den tyske Regerings Profetier
virkelig gik i Opfyldelse og hvad vi her kunne gøre for at
af-parere det Slag, der da om 8—9 Aar vilde ramme os-, er det ikke
denne Artikels Opgave at undersøge nærmere. Det er klart, at vi
ved en betydelig Formindskelse af Skibsfarten gennem Sundet
ville miste en stor Del af den Forretning med Kul, Proviant og
andre Sager til forbisejlende Skibe, som navnlig København og
Helsingør drager Fordel af; desuden vil vore to store
Skibsbygningsetablissementer, Burmeister & Wain og Helsingørs Værfter,
faa betydelig færre Reparationer at udføre end nu, og endelig vil
Københavns Mellemhandel med Østersøstæderne blive omtrent
til-intetgjort. Vel er denne i sig selv ikke meget betydelig, og
Etats-raad Tietgen havde uden Tvivl fuldkommen Ret, naar han paa
Handelsmødet 1885 søgte at gyde lidt koldt Vand i Blodet paa
de store Forhaabninger om Københavns Fremtid som et østersøisk
Hamburg, der til forskellige Tider har givet sig Udtryk, men
en Del gøres der dog allerede nu i denne Virksomhed, og noget
mere kunde der sikkert i Fremtiden gøres, saa det vilde være
bedrøveligt, om tysk Konkurrence ganske skulde gøre det af med
os i denne Retning. Hvis man sætter Kanalafgiften meget lavt
for alle eller i alt Fald for tyske Skibe — og en Differentialtarif
vilde passe ypperligt, ind i hele det økonomiske System, der nu
hersker i Tyskland —, er der vel næppe nogen Tvivl om, at
Hamburg bliver os en farlig Medbejler, og i Kiel rører man sig
ogsaa for at udbytte de Chancer, Kanalen har givet Byen.
Allerede under Debatten i Rigsdagen og senere andensteds er der talt
om et Frihavnsanlæg ved Kiel som en ikke fjærn Mulighed.
Hvad skal vi da gøre for i det mindste at beholde hvad
vi har? Etatsraad Tietgen, der vel ubestridelig her er den, de
har størst Kompetence til at give Svaret, pegede ved det
ovenomtalte Handelsmøde især paa to Midler: »at vi forøge Sikkerheden
ved Besejlingen gennem Sundet og nord om Skagen ved Baaker
og Fyr, og at vi gøre Sikkerheden i Besejlingen saa stor som
mulig i de Farvande, der ligge paa Ruten imellem Østersøen og
Nordsøen« og desuden: at vi gøre vore Havne saa billige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
