Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - N. Neergaard: Nord-Østersøkanalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lettilgængelige som muligt1). Dette er uden Tvivl ogsaa
Hovedsagen. De Udtalelser indenfor den tyske Rigsdag, der ligefrem
benyttede, hvad der allerede fra Danmarks og Sveriges Side er
gjort med Hensyn til det første Punkt som Argument for
Skagens-ruten kontra Kanalruten, opmuntrer tilstrækkeligt til at fortsætte
ad denne Vej. Maaske kunde Tanken her ogsaa falde paa den
ofte omtalte Vesterhavshavn ved Hirtshals eller Harboør, der mulig
kunde benyttes som Nødhavn af en Del Skibe og derved
yderligere formindske Faren ved Omsejlingen af jyske Kyst, men efter
de Resultater, som den i 1882 til Undersøgelse af dette
Spørgs-maal nedsatte Regeringskommission er kommen til, synes en
saadans Havns Brugelighed som Nødhavn at være meget ringe,
da Skibene i de fleste Tilfælde snarere vilde finde Undergang end
Frelse ved under stærke Storme at forsøge Indsejlingen til den,
og desuden Omkostningerne (henholdsvis c. 17 og 32 Miil. Kr.)
ere afskrækkende høje. — Om det andet Middel vil sikkert alle
være enige: Afskaffelse af Skibsafgiften og Nedsættelse eller
Afskaffelse af Havneafgifterne i vore vigtigste Trafikhavne har alt
længe været Ting, som alle, hvem vor økonomiske Fremgang
ligger paa Hjærte har været enige om. — Ogsaa andre Forhold
ville her have Betydning: fremfor alt en videre Udvikling af
Frilagerinstitutionen og muligvis ogsaa en Frihavn ved København.
Mere end nogen som helst Statsforanstaltning vil dog en forøget
Driftighed og Agtpaagi venhed fra vor store Handelsstands og vore
Rhederiers Side kunne bidrage til at afværge den Fare, hvormed
Nord-Østersøkanalen truer os. I deres Haand ligger det, om vi
skal bevare vor nuværende Stilling og mulig endog gaa frem,
eller om vi skal gaa endnu mere trykkende Tider i Møde. Men
selvfølgelig har de berettiget Krav paa i den vanskelige Kamp,
der forestaar, ikke at staa alene, men at finde hurtig og
beredvillig Støtte fra Lovgivningsmagtens Side. Ti i denne Kamp
drejer det sig ikke om enkeltes Interesser, men om Fremgang
eller Tilbagegang i Landets hele økonomiske Stilling.
’) Beretning om Handelsmødet i København 1885, S. 88—89.
N. Neekgaahd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
