- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 4 (1887) /
953

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - E. Skram: Om „Stuk“ af Herman Bang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Som Bogen nu er, kommer det Spørgsmaal frem, om
Herman Bang har Ret i sin Opfattelse af det Afsnit i
Københavns Udviklingshistorie, som han har symboliseret i
Viktoria-teatrets Rejsning og Fald. Han vil saa udelukkende tvinge denne
Opfattelse igennem, at vi nødvendig maa stille Spørgsmaalet.

Der er vel Kredse i København, som i »Stuk« kan aflæse
sine egne Pulsslags Bølgelinjer, men der er flere der stirrer
forundret paa det Hurlumhej, her er tegnet. Man har ikke opfattet
denne hæsblæsende Svindel som det afgørende i Byens Liv. Den
maatte med, det hørte nu en Gang Tiden til, men naar dette
skal gøres til Mærket for den hele Tilstand, naar en
Førsteopførelse i Kasino af »Lykkebarnet« skal have Udseendet af at
have sat den ganske Stad i Bevægelse, saa har man kun et Smil
til Svar paa Paastanden. Og derved angriber man Bogens Værdi.
Den gør en positiv Mening gældende, og den er ikke rigtig —.
Hvad vilde Herman Bang paa Sindbilledkunstens farlige Galej?

Det udmærkede i Bogen, det, der betyder noget for vor
Literatur er altsaa netop ikke Tankerne, man ser igennem
Figurerne, Bogens Hensigt, det er Kunsten i den, som er spredt paa
hundrede Steder. Plads har den faaet til at røre sig i Herluf
Bergs Ungdomshistorie — ubetinget det bedste i »Stuk« og noget
saa blivende godt, at man har ondt ved at forstaa, hvor
Forfatteren har faaet Kraften fra til at lade dette ligge som en i
Bogens Økonomi strængt taget ubenyttet Episode —, og i den
bredt svulmende Skildring af selve Teaterfalliten. Saa pibler
den som Kildespring i hvad der fortælles om Adolfs Hjem, i
Omtalen af Frøken Hansen, i Bankraadsformandens Person, i
Konstantins Tyveri, i en Mængde flygtige Optrin, og paa intet Sted
bliver den mat og plumret. Svagest turde Kærlighedsoptrinene
være behandlede. Bang mener en hel Del om Slægtens daarlige
Ævne til at elske, men efter levende Indtryk i saa Henseende skal
man ikke lede i Bogen. Hans Kunst er paa dette Omraade bleven
mere end stilfærdig.

»Stuk« har hjulpet os værdig over Aarets literære
Fattigdom, og den synes at pege frem imod Bøger fra samme Haand,
som vil kunne gøre os rige. Bang har sat sin Kunst paa Prøve,
og den har vist sig at være meget for god til at gaa i anden
Tjæneste end sin egen.

E. Skram.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1887/0963.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free