Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvindekønnet: Lidenskaberne stormer og bruser som et helt Orkester af
Stormflodsorkaner.
Sjældent har vel Opførelsen af et Skuespil bedre end Kasinos af Faderen
godtgjort Sandheden af den atter og atter hævdede Sætning, at gode Stykker
er ej blot den sundeste Føde, men tillige den bedste, ja maaske snarere den
eneste, mulige Opdragelse for gode Skuespillere, ti Stykkets vægtige Repliker
bar Kasinos Skuespillere et godt Stykke ud over deres Ævners mest anspændte
Rækkevidde.
Fru Krum naaede videst. Hendes bløde Skikkelse, hendes lade
Bevægelser, hendes beduggede Stemme og hendes tilslørede Øjne fortalte straks om
den sanselige Betagethed, hun i tidligere Dage havde maattet kunne indgyde
et ungt Mandfolk. Tyst bevægede hun sig omkring med en stiltiende Anklage
om Mandens Tyranni skreven i Ansigtets trætte Folder, og de halvlukkede Øjne
forøgede end mere Billedet af miskendt Resignation. Hendes Stemme kunde
med sit dvælende Tonefald indhylle alle Ytringer i et uigennemtrængeligt
Skær af Tvivlsomhed, kunde lade ane alt og dog lilslaa intet, den havde
i Behold den æggende, halvt drillende Efterklang, der i Ungdommen kildrer
Sanserne, men i den mere satte Alder tirrer til Forbitrelse. Man kunde
maaske have tænkt sig en stærkere Brug af legemlige Fortrin til Erobringen af
den ny Doktor, men man kunde vanskelig havde tænkt sig en mere
gennemført Skjul thed af Lauras Planer.
Næst hende kommer Hr. Hunderup. Hans Ritmester var helt igennem
ærligt Arbejde, men Spillets graa Ensfarvethed dækkede ikke den Strindbergske
Psykologis Kalejdoskop. Hans Stemme har ikke Videnskabsmandens tunge
Alvor, ikke Grublerens mørke Farve, men han brugte den med god Forstand
og naturlig Betoning, satte ikke i med tom Buldren og sank ej heller ned til
klynkende Hulken. Hans Øjne maaler ikke Dybden af Ritmesterens vanvittige
Tvivl, hans Mund ejer ikke den nagende Smertes Folder, Hr. Hunderup véd
utvivlsomt alt dette, ti han havde dækket Størsteparten af sit Ansigt med et
stort Skæg. Fremdeles søgte han ikke med de saakaldle „store* Bevægelser
at bringe det traditionelle Tragediesving over sin Ritmester, tvært imod, der
var en velgørende Ro, næsten Ubevægelighed over hans Skikkelse i de mest
oprørte Optrin. Mange københavnske Skuespitiere gør ham ikke denne Ydelse
efter, og langt færre overtræffer ham.
Maaske har Hr. Hunderup sin tidligere Optræden i Kærlighed uden
Strømper at takke for denne sin Beherskethed, ret af Hjærlens Lyst tumlede
han sig der med buldrende Stemmeklang og luftsavende Armsving. Er det
saa, at Kærlighed uden Strømper har frelst Hr. Hunderup fra Anvendelse af
falsk Patos og uægte Plastik her i Faderen, hvor maatte man da ikke, med
den nylige Genoptagelse af Cynibeline i frisk Minde, ønske, al det kgl. Teater
snarest vilde give sine Skuespillere og maaske særligt sine Skuespillerinder
Lejlighed til at tvætte Munden ren for al den Falskhed og Unatur, der gærne
klæber ved deres Spil i Tragedier.
Over Kasinos Udførelse af Faderen hvilede der en Alvor og Respekt,
der bedre end mange Ord sagde, at det er ikke Lyst og Tilbøjelighed, dette
Teaters Personale følger, naar det Aften efter Aften vandrer rundt i en uliterær
Overflødighed af Farcer, Udstyrsstykker og Melodramaer, nej det er for den
uafvendelige Nødvendighed, det kongelige Teaters støvede Privilegium, det som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
