- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
21

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kontorchef M. Rubin: En nordisk Toldunion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

paa Energi bevirkede, at Toldforbundet red Stormen af, og at
Preussen sejrede. Forbundet fomyedes igen for 12 Aar.

Inaugureret som Perioden 1854—66 var ved Striden mellem
Ostrig og Preussen, prægede denne Strid ogsaa dens hele Forløb.
Den naaede sit Højdepunkt, da den engelsk-franske Handelstraktat
af 1860 gav Stødet til Afsluttelsen af liberale Handelstraktater
over hele Europa. Preussen fulgte Fodsporet; det synes at have
faaet en Slags Bemyndigelse af de andre Stater til at forhandle
ined Frankrig, men afsluttede i hvert Fald Sagen paa egen Haand
og meddelte derefter Forbundet, at hvis Traktatbestemmelserne
ikke vedtoges, vilde det udtræde ved Periodens Udløb (1866).
Hvad der navnlig her vakte Vrede var mindre de stærke
Toldnedsættelser, der krævedes — ti Forbundet var nu kommet ind
paa en liberalistisk Toldlovgivning — end Bestemmelsen i
Traktaten om, at Frankrig fremtidig skulde have alle de
Told-indrømmelser som Preussen eller Forbundet tilstod »den mest
begunstigede Nation«. Hermed var det jo en Gang for alle
umuliggjort for Østrig at træde ind i Forbundet — den »Begunstigelse*
kunde det ikke faa forud for Frankrig. Østrig gjorde da al sin
Indflydelse gældende for at formaa de andre Forbundsstater til
ikke at gaa ind paa Traktatbestemmelserne, og da man i Forvejen
var højlig forbitret paa Preussens Fremgangsmaade, var Forbundet
paany ved at sprænges. Men Uenighed mellem Staterne, Følelsen
af, at Preussen dog nu som hidtil var den, som bedst havde
for-staaet Tysklands Tarv, i hvert Fald i økonomisk Henseende,
medens Østrig i alle Henseender var svag, vankelmodig og
raad-vild — og Ængstelse for, at det skulde blive til Alvor med
Forbundets Opløsning, bragte atter Preussen Sejeren hjem. En ny
modificeret Handelstraktat afsluttedes med Østrig (der som »mest
begunstiget« Stat jo ogsaa nød godt af Toldnedsættelserne overfor
Frankrig), Traktaten med Frankrig accepteredes, og Unionens
Forlængelse paa 12 Aar vedtoges i 1865 paany.

Betydningen af Toldforbundet viste sig paa en ejendommelig
Maade ved Krigen i 66. Under denne, der i øvrigt for en væsentlig
Del maa tilskrives det østrigske Forsøg paa at adskille Preussen
og Toldforbundet og den derved fremkaldte stadige Gæring mellem
de to Magter, vedblev Forbundet at virke selv imellem de
krigsførende Stater. Dette skete stiltiende og til alles Tilfredshed. —
Efter Krigen oprettedes et Told parlament, bestaaende af
Medlemmer, dels valgte af den nordtyske Rigsdag, dels valgte paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free