Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kontorchef M. Rubin: En nordisk Toldunion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
komne Tillægslov søgt raadet Bod paa de Ulæmper, der hidtil
klæbede ved Loven. Med Hensyn til de her omtalte Punkter er
det bestemt, at Varer af udenlandske, toldpligtige Stoffer vel skulle
være toldfri, naar de undergaa Forarbejdelse i et af Landene, men
denne Forarbejdelse maa ikke kun bestaa i Formaling osv. af
Kornvarer, Rectificering (af Oljer), Kantning, Frynsning, Malning,
Lakering, Broncering, Blegning, Farvning osv. Den de rejsende
givne Tilladelse til at indføre Smaapartier af toldpligtige Varer
over Grænsen er nøjere fastsat, og det er tilføjet, at Toldfriheden
ikke gælder, naar Varerne indføres til Forhandling1). Om man
ved disse Bestemmelser har opnaaet Ro i Gemytterne med Hensyn
til Mellemrigsloven, vil jo først Tiden kunne vise. Det vil vel dér
som overalt være afhængigt af Fremtidens Forhold saa vel i
økonomisk som i politisk Retning.
II.
Saaledes som vi overalt, hvor vi vende Blikket hen, finde
nøje økonomiske Forbindelser imellem Landene bestemte ved de
politiske Forhold, maa vi ligeledes gaa ud fra, at en nordisk
Toldunion ikke udelukkende kan baseres paa Grundlag af økonomiske
Betragtninger og Overvejelser. Imellem de tre Lande findes intet
Preussen, der kan lægge mere end Ord i Vægtskaalen, naar det
gælder, der er heller ikke fælles Statsoverhoved, fælles
Udenrigspolitik eller lign., og skal et Forbund da dog kunne oprettes
og vel at mærke ogsaa i Løbet af Tiderne føres igennem de
mangfoldige Skær og Skærmydsler, som vi have set maa
fremkomme overalt, hvor saa mange Interesser skulle tvinges under én
Hat, da maa man gaa ud fra, at Nationernes Stammeslægtskab,
Folkenes Naboskab, Sprogenes Ensartethed blive det Grundlag, ud
fra hvilket der arbejdes, da maa det staa som et urokkeligt Ønske
at faa en nordisk økonomisk Forbindelse overfor de vældige
økonomiske og politiske Kolosser, som paa begge Sider begrænse de
tre skandinaviske Lande.
Derfor begyndte jeg mit Foredrag med at udtale, at fra
dansk Side maa Tanken om en nordisk Toldunion, ganske
uafhængig af de enkelte økonomiske Forhold, optages med Glæde,
’) Svensk Författnings - Samling, 1887, No. 31, og forskellige Bladartikler
navnlig i ,Stockholms Dagblad*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
