Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kontorchef M. Rubin: En nordisk Toldunion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti Realisationen heraf gør os større, og det trænge vi til. Men
ogsaa i de to andre skandinaviske Lande skulde man tro, at en
lignende Følelse maatte gøre sig gældende. Et var, da vi havde
Hertugdømmerne; vi stod da med den ene Fod i Tyskland, vi
havde en Lænke om Benet. Nu er det jo ikke mere saa; den
Fordel skulde vi da i det mindste have af Ulykken, at vi ere friere
i vore Bevægelser, og at vi ikke behøve at indvikle vore Venner i
Ulykken. Sandt nok, indadtil har vor Situation hidtil ikke været
tiltrækkende, men dels tør man maaske haabe, at det værste nu
er overstaaet, dels er jo — hvis vi endelig vil have nogen Trøst —
de indre Forhold i vore Nabolande heller ikke for Øjeblikket af
den mest ideale Beskaffenhed. En Tid lang at faa noget større
og noget mere at tænke paa vilde maaske være godt for os alle,
bringe den livligere Cirkulation til Veje, der er Tegn paa Sundhed,
ikke den Feberhede, der er Tegn paa Selvfortæring. Selve
Stridighederne om de økonomiske Spørgsmaal mellem Sverig og Norge
indeholder for saa vidt heller ikke noget afskrækkende for en tredje
Deltager, som det er meget hyppigt, at en saadan »Tredjemand«
danner et heldigt Udjævnings- og Bindeled, vanskeliggør en
Sprængning. At tælle Deltagere i dusinvis som i den tyske Toldforening,
er selvfølgelig ikke heldigt, men det maa paa Forhaand synes
ganske formaalstjænligt, om Danmark — om ikke ved en
Mellemrigslov saa i hvert Fald i en Union — blev »im Bund der Dritte«.
Spørger man nu om, hvilken Stemning der i saa Henseende
er i vore Nabolande, da maa jeg svare, at for de egentlig
officielle Kredses Vedkommende, véd jeg intet derom. I Norge har
Sagen netop i disse Dage været under Diskussion, dels i den
stats-økonomiske Forening dels i Haandværker- og Industriforeningen
i Kristiania, og den er begge Steder, baade af Teoretikere og af
Praktikere, modtaget med ikke ringe Sympati.
Ogsaa i Sverig har Sagen i den seneste Tid, som De vil
have set af Bladene, vakt endel Bevægelse, fremkaldt ved
Diskussionen her nede fra, og det siges, at der er Kredse, hvor man
endog omfatter den med megen Varme. Men jeg vil ikke skjule, at
der er andre Tegn, der, om de end ikke ere direkte fjendtlige,
dog ingenlunde ere opmuntrende. Den svenske Frihandelspresse
har, enkelte indsendte Artikler undtagne, behandlet Sagen med
nogen Kølighed og med stærk Betoning af dens næsten
uovervindelige Vanskeligheder, og den svenske Protektionistpresse har,
saa vidt jeg véd, ikke skænket den et Ord. Der er i hvert Fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
