Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kontorchef M. Rubin: En nordisk Toldunion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Formaal at være en økonomisk Forholdsregel til Fordel for Industri
og Haandværk i de enkelte Lande. Finanstold og Industritold
have paany taget hinanden under Armene og forøget
Toldspørgs-raaalets Betydning. Her er ikke Stedet til at undersøge det
forstandige eller uforstandige i selve dette Forhold, vi gaa ud paa
det som givet og maa drøfte Spørgsmaalet om en nordisk
Toldunion med dette Faktum for Øje. Vi ville da først undersøge
Toldintradernes finansielle Betydning i de tre nordiske
Kongeriger1).
En Sammenligning imellem de tre nordiske Landes
Statsbudgeter kan ikke ske direkte, fordi de som alle Budgeter ikke ere
ensartet affattede. Vi véd jo, at vort eget Statsbudget kan tage sig
højst forskelligt ud, efter hvor man posterer Kapitalindtægter og
Kapitaludgifter, og efter hvad man henregner til disse, og
Vanskelighederne stige ved at tage fremmede Budgeter ind i
Sammenligningen. Det norske og det svenske Budget have, sammenlignede
med det danske, særlig den Uoverensstemmelse, at paa hine
Budgeters Indtægtsside opføres hele Bruttoindtægten af Jærnbaner,
Post- og Telegrafvæsen — og samtlige disses Udgifter paa
Udgiftssiden, — medens paa det danske Budget kun Differencen opføres,
saa at det faar et nominelt langt mindre Indtægtsbeløb end de to
andre Budgeters. Spørger man om, hvilken Rolle en enkelt
Statsindtægt spiller for Statskassen, ses det da let, at man her
maa være varsom med sine Beregninger, ti regner man f. Eks. for
Sverig, for Aaret 1885, Jærnbanernes fulde Bruttoindtægter med
paa Indtægtssiden, faar man Statens Aarsindtægt lig 105 Million
Kr. (hvoraf 20 Mili. Jærnbaneindtægt), regner man derimod kun
Differencen mellem Indtægt og Udgift, faar man 92 Million — og
saaledes videre.
’) De i nærværende og i de følgende Afsnit meddelte statistiske Data ere
samtlige uddragne direkte af de tre Landes officielle Handels-,
Skibsfarts-og Finansstatistik (Sveriges officiela Statistik, Utrikes Handel og Sjöfart.
Danmarks Statistik, Kongerigets Vare-Indførsel og Udførsel, do.
Kongerigets Handelsflaade og Skibsfart. Norges officielle Statistik, Tabeller
vedkommende Norges Handel, do. Tabeller vedkommende Norges
Skibsfart — alt for de her omhandlede Aar. End videre: Sveriges officiela
Statistik i Sammendrag, Stockholm 18S7; Sammendrag af statistiske
Oplysninger angaaende Kongeriget Danmark, Kobenhavn 1SS3; Statistisk Aarbog
for Kongeriget Norge, Kristiania 1SS6). Jfr. end videre de tre Rigers
Toldlove, med Tilføjelser og Forandringer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
