- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
39

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kontorchef M. Rubin: En nordisk Toldunion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

med de Salgsafgifter, der allerede findes, og som i Reglen gaa i
Kommunernes Kasse. Det er ikke sandsynligt, man kom udenom
Sagen uden ved at indføre en Udligningsafgift ved Indførslen fra
Land til Land, svarende til Forskellen i Produktionsafgifterne.
Socialt hænger dette Spørgsmaal for meget sammen med
Stats-og Samfundsbestræbelser i bestemte Retninger, til at noget af
Landene let skulde være tilbøjelig til at slaa af paa de Afgifter,
de nu ere naaede til, og fiskalt fremgaar Sagens Vigtighed af, at
Brændevinstilvirkningsafgiften i 1885 indbragte den danske
Statskasse 2,6 Million Kr., den norske Statskasse 3V* Million Kr., den
svenske Statskasse 15 Million Kr.!

IV.

I det foregaaende har jeg søgt at paavise hvilke fiskale
Spørgsmaal, der navnlig paatrænge sig ved Drøftelsen af en
Toldunion, vi ere herved ogsaa komne ind paa flere sociale
Forskelligheder i de tre Lande, men Hovedsagen bliver dog, hvad man
maaske kunde kalde den mere civile Del af Sagen: hvordan vil
en Toldunion paavirke Produktion og Omsætning i de tre Lande?
At give et udtømmende og et positivt Svar paa dette Spørgsmaal,
et Svar f. Eks. udtrykt i Tal, anser jeg nu for lige ud umuligt. Man
kan ikke, selv med et nok saa stort statistisk Apparat til Hjælp,
angive hvilken Forøgelse eller hvilken Indskrænkning i en Produktion,
Toldtarifforandringer ville medføre, fordi der findes mangfoldige
Forhold i saa Henseende, som man ikke kan beregne forud. Man kan
saa meget vanskeligere gøre det, som man jo end ikke bagud kan
faa noget paalideligt at vide om Følgerne af en Toldforandring.
Har der endnu nogen kunnet paavise de nøjagtige Følger af
Korntoldens Indførelse i Tyskland og er Aarsagen hertil ikke den næsten
uovervindelige Vanskelighed ved at isolere de Data, der skulle
være bestemmende for Bedømmelsen, Vanskeligheden ved at faa
at vide hvilke Virkningerne af Indførselsafgiften ere, hvilke af de
daarlige Tider, af det skiftende Forbrug, af den udenlandske
Konkurrence, af den vekslende Høst? Dette udelukker naturligvis
ikke, at man, efter sin Opfattelse af ,de økonomiske Teorier og
efter sin Bedømmelse af Samfundshusholdningens Historie, danner
sig en Mening om, i hvilken Retning de økonomiske
Foranstaltninger bør gaa, og naar først Retningen er fastslaaet, saa vidt
muligt afpasser den konkrete Gennemførelse efter de konkrete

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free