- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
40

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kontorchef M. Rubin: En nordisk Toldunion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forhold i Produktion og Omsætning. Men selv her maa man under
Interessernes Krydsning altid være klar over, at man kommer til
at ofre nogle for at fremme andre, og man maa ingen Illusion
gøre sig om, at man netop altid skulde have foretrukket de
rigtige, eller at man skulde kunne stille noget Horoskop i andet
end i almindelige Udtryk. Undersøgelser af denne Art høre
derfor altid til de vanskeligste for Landenes Regeringer og lovgivende
Forsamlinger, og tænker man sig dem førte med tre forskellige
Landes Interesser for Øje, bliver Arbejdet endnu langt mere
kompliceret og til Dels endnu mere blindt. Hvad en Union angaar,
er jeg tilbøjelig til at sige, at det er en Troessag. Tror man ikke
paa, at de tre Lande og Samfund danne et heldigere økonomisk
Hele end adskilte, saa skal man ikke begynde paa Sagen. Tror man
paa det, skal man give sig i Lag med at faa de Vanskeligheder,
der maatte være, udjævnede paa bedst mulig Maade, og i øvrigt
stole paa, at naar Unionen først har bestaaet en Tid, da ville
Forholdene have udliget sig selv, og at det dog er til denne
Selvvirksomhed, man maa overlade det meste. At faa Sagens
Enkeltheder afvejede og prøvede anser jeg i hvert Fald for det
offentliges Arbejde, fordi det kræver Afhøring af hvert Fags sagkyndige;
der maa foregaa et Samarbejde fra mange Sider, før den enkelte
kan uddrage Resultaterne deraf. Én Ting er jo imidlertid givet
rent praktisk, at da Unionens Forudsætning er ensartede
Toldsatser udadtil og Ophævelsen af Tolden indadtil, saa vil man i
første Række spørge om, hvilken direkte Betydning — ogsaa udenfor
den i forrige Afsnit omhandlede fiskale — en saadan
Foranstaltning har. Dette skal jeg i det følgende søge at give et Bidrag
til Belysning af.

Forud for Spørgsmaalet om, hvad Virkning en vis
Toldtarif vil have for de nordiske Riger, ligger det nær at undersøge,
hvorledes Erhvervsvirksomheden er fordelt i de tre Lande. At
give en Oversigt over Befolkningens Næringsveje, er der for saa
vidt ogsaa en Del Materiale til Stede til, som man i alle tre
Riger har udførlig Erhvervsstatistik, nogen Industri- og
Produktionsstatistik, detaljeret Omsætningsstatistik med Udlandet,
Skibsfartsstatistik o. a. m. Men Materialet er til Dels meget uensartet,
og en Angivelse f. Eks. af Befolkningens Fordeling efter
Næringsveje giver ingenlunde overalt nogen Forestilling om, hvilke Erhverv
det er, der særlig karakterisere Landet eller adskille det fra de
andre Lande. Saaledes er i alle tre Lande omkring Halvdelen (i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free