Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kontorchef M. Rubin: En nordisk Toldunion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
her hjemme ville have Told paa Kom1). Derimod har man allerede
i Norge Komtold og længes efter Told paa Fedevarer og i Sverig
kæmper man paa Livet for at faa Komtolden gennemført, og vil
vel i hvert Fald nu faa indført en Rugtold. Dertil kommer, at
ganske vist indføre alle Landene Manufakturvarer, men med
højst forskellige Toldsatser, til Bistand for forskelligt udviklede
Industrier. Endelig er en Toldtarif en Ting, hvor Leddene hænge
sammen, og en Forskydning ét Sted medfører Forandringer paa
mange andre Steder; kommer man derfor til Sagen i Praksis, vil
der vise sig snesevis af større og mindre Differencer i de
industrielle Toldsatser, i hvilke en Forandring vil fremkalde den
heftigste Bevægelse fra mange forskellige Steder, fra opblomstrende
eller maaske endnu mere fra hensygnende Industrier, hvor
Enigheden glipper, saa snart man kommer fra de almindelige
Betragtninger til de konkrete Enkeltheder. Alligevel mener jeg vedblivende,
at hvad enten man ser paa de tre Landes Forhold udadtil eller
paa deres indbyrdes Forhold, hører en Overenskomst her ikke til
de paa Forhaand vanskeligste Ting, fordi de overfor Udlandet
have Grund til Toldpaalæg paa de samme og Toldfrihed paa de
samme Varegrupper, og fordi de indbyrdes enten forsyne hverandre
med Varer, der bør være toldfri, eller med Varer, til hvis
Produktion Betingelserne ikke ere saa forskellige, at man vilde ødelægge
hverandre ved indenfor Unionsomraadet at aabne en fri
Konkurrence derom. Her er med andre Ord ingen diametrale
Modsætninger, her er Tale om et mere eller mindre, og hvilken
Beskatningsretning overfor Udlandet der end vinder Sejer, saa vil
Hovedresultaterne blive ens for alle tre Lande.
I den nuværende Toldlovgivning i de tre Lande beror den,
principielt set, største Forskellighed paa. at Norge, som alt anført,
har Indførselstold paa Korn, og end videre paa, at Norge har
Udførselstold (paa Fisk, Trælast og Ben). Uden med Sikkerhed at
kunne sige det, anser jeg det dog ikke for rimeligt, at denne
Ind-og Udførselstold har meget andet end fiskal Betydning.
Udførselstolden er kun ringe og gav i alt i 1885 en Indtægt af noget over
V* Milion Kr., Indførselstolden udgør pr. 100 Kg. 22 0. for de
fleste uformalede Kornvarer, VU Kr. for Hvedemel og 50 0. for
de fleste andre formalede Kornvarer (her som ved flere andre
’) Landbruget og Toldreformen. Udvalgsbetænkning til det kgl.
Landhusholdningsselskab. København 1887.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
