Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kontorchef M. Rubin: En nordisk Toldunion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Toldsatser med særlige Bestemmelser for de nordlige
Landtoldsteder), og den indbragte i 1885 i alt 913,000 Kr. At enhver
Komtold paa en Maade altid maa virke beskyttende for et Lands
Agerbrug, er selvfølgeligt, men hvor, som i Norge, Agerbruget for
den aldeles overvejende Del er til egentligt Husbehov (Producentens
eget Forbrug) og kun spiller en underordnet Rolle i Storhandlen,
maa Tolden dog hovedsagelig betragtes fra et fiskalt Synspunkt,
hvad der i en vis Henseende vil lette en Overenskomst om den.
Med Hensyn til de øvrige Forskelligheder mellem de tre Landes
Tarifer, er alt foran fremhævet Toldsatserne paa de vigtigste
Kolonialvarer og Betydningen baade for Statskassen og for
Forbruget af disse Satsers forskellige Højde. Det er ogsaa i
Forbi-gaaende anført, at Artiklerne Ris, Sago og Salt ere fri i Sverig,
men toldpligtige i Norge og Danmark, at Artiklen Stenkul er fri
i Sverig og Norge men toldpligtig i Danmark. Da baade Ris,
Sago og Salt ere overmaade vigtige Ernæringsmidler, og da Salt
tillige samt Stenkul ere meget betydningsfulde Hjælpemidler for
Produktionen, skulde det synes gørligt i alle Landene at faa
Artiklerne fri. Hvad samtlige egentlige Industripositioner angaar —
Tarifernes store Gros — er det naturligvis ikke min Agt her at
foretage en Opramsning af alle Satserne, saa meget mindre som
navnlig de store Grupper ere inddelte i en stor Mængde spidsfindigt
ordnede Undergrupper med højst kapriciøse Forskelligheder imellem
Landene. Jeg griber derfor, for at give en Antydning af
Tarif-emes Retning, Positioner fra forskellige Industrigrene, af hvilke
nogle have en vis Betydning for Landenes konkurrerende Industrier.
Toldafgiften er saaledes henholdsvis for Norge, Sverig og
Danmark pr. Kilogram: for ufarvet Uldgarn 13, 20 og 16 0.,
for farvet 20, 35 og 33 0.; for ufarvet Bomuldsgarn 7, 15 og 12 0.,
for farvet 20, 30 og 33 0.; for Silkevarer 230-250, 235-280 og
300-800 0.; for beredte Skind og Huder, udenfor Pelsværk, 23-33,
15 (Saalelæder)-47 og 33-50 0.; for Handsker 180, 180 og 300 0.;
for Talglys 13, 7 og 13 0., for andre Lys 13, 12 og 25 0.; for
Sæbe 3 (grøn Sæbe)-30, 10-28 (parfumeret) og 4-65 0.; for
Kardus- og Makulaturpapir 0, 2 og 2 0., for Skrivpapir etc. 13, 10
og 11 0.; for Fajance o. lign., hvidt eller énfarvet, 7, 10 og
13 0., for malet, forgyldt m. m. 7, 16 og 33 0.; for Porcellæn,
hvidt eller énfarvet, 23, 24 og 33 0., for malet, forgyldt m. m.
23, 47 og 66 0. — o. s. fr. Gennemgaaende synes Norge at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
