Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kontorchef M. Rubin: En nordisk Toldunion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de laveste egentlig industrielle Toldsatser, derefter følger Sverig
og saa Danmark.
Nogen Afvejning i det enkelte af Forskellighedernes Betydning
enten i de her nævnte eller i andre industrielle Toldsatser skal
jeg, som ovenfor omtalt, ikke komme ind paa. Men en Udjævning
af Toldsatserne overfor Udlandet synes, som før nævnt, at maatte
kunne gennemføres, fordi der ingen indbyrdes stærkt stridende
Interesser gøre sig gældende, hvad der ligeledes bevirker, at man,
naar man overhovedet mener, en Union vilde være gavnlig for
Landene, og man da ikke anser Arbejdsbetingelserne for altfor
forskelligartede (jfr. nedenfor), formentlig ogsaa kunde ophæve den
gensidige Told, uden at kompromittere nogen Hovednæring i noget
af de tre Riger. — Findes der imidlertid noget Grundlag for en
saadan Union at arbejde paa, er der allerede et Handelssamkvem
af Betydning, som kan oparbejdes og føres videre, eller er de tre
Landes gensidige Omsætning kun af saa liden Betydning, at der
for Størstedelen skulde begyndes fra nyt af? Til Besvarelse heraf
skal jeg meddele følgende Data om de tre nordiske Rigers
indbyrdes Vareomsætning i 1885 og i tidligere Aar. V.
V.
Danmarks, Norges og Sverigs samlede Vareomsætning med
Udlandet (indbefattet deres gensidige Vareomsætning) udgjorde i
Aaret 1885 i alt et Beløb af l1/« Milliard Kr. (1245,s Million). Deraf
beløb den indbyrdes Omsætning mellem Rigerne sig til 233,s
Million Kr. eller henved l/s. Vil man nu sammenligne Ind- og
Udførselstallene for de tre Landes gensidige Omsætning, møder man
den sædvanlige tekniske Vanskelighed, at Værdiangivelserne for
Udførslen i det ene Lands Statistik genfindes — og efter
Beregningsmetodens Art maa genfindes — med langt større Beløb for
Indførslen af de samme Varekvanta i det andet Lands Statistik.
Henholder man sig imidlertid kun til de mindste Tal, d. v. s. tager
de for hvert enkelt Larid angivne Udførselsværdier, faaes følgende
Oversigt:
Aar 1885. Million Kr. Million Kr.
Sverigs Udførsel ialt 246,s deraf til Danmark 30,9
Danmarks - - 162,» - - Sverig 23,»
Norges - - 101,9 - - Sverig 13,i
Million Kr.
til Norge 10,»
- Norge 9,o
- Danmark 4,»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
