- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
55

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kontorchef M. Rubin: En nordisk Toldunion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VI.

Oprettelsen af en nordisk Toldunion vil aabenbart være
ensbetydende med en skrap Konkurrence imellem de
Næringsdrivende. At dette i Begyndelsen vil fremkalde nogen
Forstyrrelse, er ingen Tvivl underkastet. Hverken den danske eller
svenske Industri — for nu at holde os til de to skarpest
konkurrerende — staar paa saa stærke Fødder, at en gensidig
Konkurrence ikke skulde blive meget følelig. De skandinaviske
Industrier, der ere knyttede til særlige Naturforhold, kan der
naturligvis ikke blive Tale om Konkurrence overfor, men saa snart
vi komme ind paa en Bearbejdelse af Raastofferne, saa taber
Spørgsmaalet om de naturlige Betingelser for en Del sin
Betydning. Dette beror bl. a. paa, at medens de Elementarkræfter,
der staa til Hjælp, tidligere spillede en saa stor Rolle i Industrien,
erstattes de i vor Tid for en Del af Dampmaskinen, og et
Land, der sætter ind i den industrielle Bevægelse med Energi og
med Kapital, kan hurtigt naa op til en anselig Stilling. Det
Forspring, Konkurrenten har, og som vel hyppigst netop vil
skyldes hans Lands Naturkræfter, kan man selvfølgelig ikke tage
fra ham, men i Tidernes Løb have dog betydningsfulde
Industrigrene slaaede Rod i ny Jordbund og have vokset sig stærkere
end i de Lande, hvor de hidtil havde hjemme. Sverig er som
Helhed et langt ældre Industriland end Danmark, hvad der altid
giver et betydeligt Forspring baade i Øvelse og i Kundskaber,
men paa de Omraader, hvor der nærmest vil blive Tale om
Konkurrence, er det et Spørgsmaal, om Danmark ikke er nok saa
vidt fremme som Sverig, og overfor Sverigs heldigere Naturforhold
har Danmark større Kapital, maaske større Kredit, og det er
Europa nærmere.

Et Moment af Betydning, naar Danmark skal konkurrere
med sine Nabolande, er disses lavere Arbejdsløn. Dette er
selvfølgelig en Fordel for den svensk-norske Industri, men det gaar
ud over Landenes Arbejderbefolkning, og Spørgsmaalet er, om en
Union da ikke ogsaa vilde trykke Arbejdslønnen ned hos os til
det nordligere Niveau. Jeg tror imidlertid snarere, at den
modsatte Bevægelse vil finde Sted, dels fordi en Konkurrencekamp,
der førtes her hjemme fra ved at trykke Arbejdslønnen ned, vilde
faa Opinionen imod sig — og Opinionen, Samfundsmeningen
har, som bekendt, i dette Forhold særdeles meget at sige —, dels

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free