- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
61

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor Jul. Hoffory: Henrik Ibsen i Berlin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik Ibsen i Berlin.

ilenrik Ibsen er ikke nogen helt ny Mand i Berlin: for
ni Aar siden kappedes Kejserstadens Teatre om at opføre
Samfundets Støtter og for seks Aar siden spillede Residenzteatret Et
Dukkehjem. Men ingen af disse Forestillinger lykkedes det at sætte
blivende Spor i den tyske Teaterhistorie. Det førstnævnte Stykke
gik snart i glemme, og det sidste kom overhovedet ikke til sin
Ret, da man af Hensyn til den den Gang herskende Smag havde
ombyttet Stykkets oprindelige Udgang med en sentimental
Forsoningsscene, hvorved det hele fik Udseende af en rørende
Familje-idyl. Til Digterens rette Forstaaelse bidrog i høj Grad Georg
Brandes’ glimrende Essay i Nord und Sud 1883, og da omtrent
samtidigt hermed Baronesse von Borch, en tysk Dame, der med
stor Interesse og Sympati forfølger den nordiske Literaturs
Udvikling, udgav Gengangere i tysk Oversættelse, begyndte man
efterhaanden at ane, hvor stor en Digteraand, man her havde
for sig, og hvor lidet man hidtil havde forstaaet at vurdere dens
Betydning. Jordbunden var saaledes allerede forberedt, da Otto
Brahms Afhandling om Ibsen i Deutsche Rundschau 1886, som
ud fra nye Synspunkter belyser Sammenhængen i Digterens hele
Produktion, spredte hans Ry i de videste Kredse. Og da det nogen
Tid efter rygtedes, at Hertugen af Meiningen til sine øvrige store
Forljænester af det tyske Teater ogsaa vilde føje den at bringe
Gengangere til Opførelse: da modtoges denne Efterretning overalt
i Berlin med Spænding og Deltagelse.

Men Spændingen og Forventningen steg endnu højere, da
man erfarede, at Residenzteatrets udmærket intelligente og
energiske Direktør, Anton Anno, havde besluttet sig til at opføre det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free