Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor Jul. Hoffory: Henrik Ibsen i Berlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Slutning, Gang efter Gang, maatte træde frem for at modtage
Publikums jublende Tak. Saa blev det paa én Gang ganske tyst,
og med ilsomme Fjed strømmede alle imod Udgangen, hvor
Januardagens klare Frostluft forfriskende strømmede én i Møde.
Men paa Hjemvejen gennem Verdensbyens Larm stege de
fremfarne Tiders mest storladne Billeder op fra Sjælens Dyb og
stillede sig Side om Side med den nordiske Digters Værk. Orests
fredløse Flugt for Erinnyernes Hær, Lears vildsomme Flakken paa
den natlige Hede, Margaretas Vanvidskvide paa Fængselets Straa
fik atter Liv for Mindet ved Tanken paa Osvald Alvings haabløse
Pine og angestfulde Død. Men her var tillige noget nyt og uvant
kommet til. Aischylos, Shakespeare og Goethe mildne det
fremstilledes Rædsel, idet de skildre en fjærn Fortids Livskamp og
Kval; Ibsen skærper Virkningen og øger Smerten, idet han uden
Skaansel drager Sløret bort fra vor egen Tidsalders Brøde og Brøst.
Lidt efter lidt lagde det Sindsoprør, det sete havde vakt.
sig saa vidt, at man kunde gøre sig klart, i hvor stor
Taknemmelighedsgæld man stod til de Kunstnere, hvis Flid og Snille havde
baaret Værket frem. Af alle de fremstillende stod utvivlsomt Hr.
Reicher som Pastor Manders øverst. Denne udmærkede Skuespiller
havde ganske rigtig set, at Nøglen til Forstaaelsen af Manders’
Karakter ligger i Fru Alvings Replik: »Jeg siger, De er og biir
et stort Barn, Manders ... Og jeg siger, jeg kunde ha’ Lyst til at
slaa begge Armene om Halsen paa Dem«. Herefter havde Hr. Reicher
formet sin Rolle, idet han, uden at lægge Dølgsmaal paa Manders’
præstelige Autoritetsfølelse og lidet udviklede Forstand, vidste at
lade hans Karakters naive Elskværdighed træde saa stærkt i
Forgrunden, at man forstod, hvorledes en Kvinde som Helene Alving
havde kunnet skænke ham sin Kærlighed. Fuldtud paa Højde
med sin Opgave var ogsaa Fru Frohn som Helene Alving. Hendes
junoniske Fremtræden passede ypperligt til Fru Alvings magtfulde
Personlighed, og hendes skønne, let vibrerende Stemme formaaede
med lige Mesterskab at hæve sig til den højeste Patos som at
gengive Moderkærlighedens sagteste Hvisken. Regines katteagtige
Indsmigren lige overfor Pastor Manders saa vel som hendes
forvorpne Frækhed lige overfor Fru Alving blev med yderste
Virtuositet fremstillet af Frøken Schule, og Hr. Wurzburg forstod med
Forstand og Rutine at lade Engstrands smudsige Ondskab og
sledske Hykleri smælte sammen med en vis Drikfældighedens
Patos til et saare virkningsfuldt Helhedsbillede. Derimod fandt Hr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
