- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
70

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor Jul. Hoffory: Henrik Ibsen i Berlin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Zeitung, paa det skarpeste bekæmpede Ibsens Poesi, samtidig med
at Tysklands allerofficielleste Blad Deutscher Reichs-Anzeiger i
begejstrede Udtryk priste hans grandiose Kunst og titaniske
digteriske Kraft.

Og det maa ikke glemmes, at hvad der skrives imod Ibsen
i ikke ringere Grad, end hvad der offentliggøres til hans Ære,
bidrager til at præge Betydningen af hans Virksomhed ind i det
tyske Folks Bevidsthed. Allerede nu tør det uden Overdrivelse
siges, at ingen levende tysk Digter er saa vel kendt, saa meget
læst, og i saa høj Grad Genstand for alvorlig Drøftelse som Henrik
Ibsen. I Blade og Bøger, i Brochurer og Tidskrifter kappes
Literærhistorikere og Æstetikere, Filosofer, Jurister og Medicinere
om at belyse hans Digtning; i Boghandlernes Vinduer ere hans
nyeste Skrifter udhængte i Snese af Eksemplarer, og træder man
indenfor, vil en omhyggelig ordnet Kollektion af Ibsens Skuespil
meget ofte være det første, der møder éns Blik. I billige
Udgaver spredes hans Værker i de videste Kredse og læses og skattes
af Folk, som ellers sjælden eller aldrig tage en æstetisk Bog i
Haanden. Til ingen Tid har en nordisk Digter udøvet en saa
dybtgaaende Indflydelse paa et stort Kulturfolks Aandsliv som i
vore Dage Henrik Ibsen.

Men uanfægtet af Dagens standende Strid gaar i det stille
Munchen den ensomme Digter sin stille Gang. Han har der
fundet, hvad Moliéres Misanthrope forgæves søgte:

___un endroit écarté

oii d’étre homme d’honneur on ait la liberté.

Julius Hoffory.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free