- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
71

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Harald Hansen: Kristiania Teater 1837—87

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kristiania Teater 1837—87.

Kristiania Teater, for Tiden den norske Hovedstads eneste
nationale Scene og gennem et langt Tidsrum Landets eneste
faste Skueplads, kunde den 4de Oktober fejre Femtiaarsdagen for
sin Indflytning i Huset paa Bankpladsen, til Dels ogsaa for sin
nuværende halv officielle Organisation. Det er en kort Tid i
Sammenligning med den danske Scenes næsten to Hundredaar,
men det er ret meget, naar man tænker paa et
ikke-statsunderstøttet Teaters Vilkaar i en helt til den nyeste Tid liden By og
derhos lægger til, at dette Teater gennem over Halvparten af
de femti Aar ikke var nationalt.

Den korte Oversigt, som i det følgende skal gives, deler
ikke Sol og Vind lige mellem de forskellige Perioder af Teatrets
Historie. Den rent danske Periode og den nyeste Tid er ganske
løst skizzeret, men Overgangstiden og særlig de Bjørnsonske Aar
er søgt fremstillet saa fyldigt, som Pladsen tillod.

Kristiania Teater daterer sig strængt taget fra 30te Januar
1827, og der har overhovedet altid været et Slags Teater i
Kristiania i dette Aarhundrede.

Fra 1799 til 1835 spillede »Selskabet« privat Komedie,
d. v. s. for hele Selskabet, hvad der var offentligt nok. Man var
fast organiseret og havde et til Dels klassisk Repertoire; man
spillede ofte, og hvad der er højst sandsynligt, man siges at have
spillet meget godt. Hvor nationalt dette Selskab har været, vides
næppe med Vished; der har sikkerlig været enkelte danske blandt
de agerende, men næppe saa mange, at denne Privatkomedie jo
faar et Værd som det første Tilløb til norsk Skuespilkunst.

Efter 1814 vokste Kristiania raskt, og der blev en talrig
Middelstand, som ogsaa vilde more sig. Da den ikke paa en til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 18:02:48 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1888/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free