- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
72

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Harald Hansen: Kristiania Teater 1837—87

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

fredsstillende Maade kunde følge Selskabets Eksempel med den
private Komedie, blev det altsaa Tid at sørge for et offentligt
Teater, og en svensk forhenværende Skuespiller, Johan Peter
Strømberg, satte sig i Virksomhed for at afhjælpe Savnet.
Strømberg havde allerede i 1810 faaet Privilegium til at opføre et
Teater i Kristiania og dertil »inddrage sædelige Mennesker af de
indfødte samt med disse give Pantomimer, Operets og saadanne
Skuespil i Landets Sprog, der forene Moralitet med Smag og
Interesse«. Men først i 1827 benyttede Strømberg sig af
Privilegiet.

Des værre traadte ikke en eneste af Privatkomediens Koryfæer
i Forbindelse med Strømbergs Teater. Var det sket, og havde
Staten kunnet træde støttende til, lader det sig ikke forudse, hvor
det norske Teater havde staaet i Dag og med det den dramatiske
Literatur. Men Strømberg, der sikkerlig kun efter mange
Vanskeligheder havde faaet samlet sammen til det tarvelige Skuespilhus,
maatte lade sig nøje med Raamateriale fra Underklassen.
Materialet forblev ogsaa raat; ti Direktøren var selv for udannet og
desuden for ukendt med Sproget til at kunne vejlede og udvikle.
Den Smule Teaterlærdom, han havde, var desuden forældet; det
var den opskruede Deklamation og affekterte Plastik fra Gustav
III’s Tid, som paa Danmarks Scene allerede for en Menneskealder
siden var gjort umulig ved »Kærlighed uden Strømper«. Det
nyttede da ikke, at flere af de indfødte virkelig havde Talent.
Publikum vilde ikke vide af dem, og endnu samme Aar (1827)
maatte nogle danske Skuespillere engageres. I 1828 gik
Strømberg fallit og døde samme Aar; en af de danske Artister, Böcher,
overtog Teatret efter ham.

Dert nye Direktør ilede med at rekrutere Teatret med
danske Kræfter. De norske Navne forsvandt hurtig fra
Plakaterne og kom aldrig mere tilbage.

Under Böcher fik Teatret den Organisation, som det endnu
i det væsentlige har, — fra først af fem Meddirektører »til
Teatrets Kreditorers Sikkerhed«, men fra 1887 en almægtig
Generalforsamling af Aktieejere, som hvert Aar vælger en
Stedfortræder, Repræsentantskabet, som atter vælger
Direktionen, der desuden siden 1850 som oftest har haft en artistisk
Direktør med udstrakt Myndighed ved sin Side; Udviklingen har
i de senere Aar gaaet i Retning af én Mands Styre. Teatret har
saaledes i det ydre altid haft Præget af en norsk Institution.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Feb 4 18:21:43 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1888/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free