Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Harald Hansen: Kristiania Teater 1837—87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidsrummet 1837—50’s største sceniske Begivenhed er det
navnkundige Teaterslag 28de Januar 1838, da det welhavenske
(danske) Parti under Opførelsen af Wergelands Campbelleme greb
Anledning til at demonstrere mod Forfatteren. En Mængde af
vore berømte Mænd deltog som Ynglinge i dette Slag; det var et
vildt Haandgemæng over hele Teatret, og Krøniken vil endog vide,
at et ungt Menneske i anden Logerad for en ringe Godtgørelse
lod sig bruge som Kasteskyts ned i Parketet, og faldt præcis i
Hovedet paa Politimesteren. Wergelands Venner beholdt
Valpladsen. Digteren selv saa, hulkende af Bevægelse, til fra sin
Loge. Teaterslaget affødte en hel Avisliteratur’ og gavnede ikke
det welhavenske Partis Anseelse.
I 1847 opførtes for første Gang Kærlighed uden Strømper
med Rosenkilde som en efter Samtidens Dom glimrende Mads og
Hagen som en fortrinlig Jesper. Dette Stykke er siden altid
forblevet paa Repertoiret. I den gode Sæson 1847—48, der paa en
Gang bragte som Nyheder foruden det Wesselske Stykke:
Henrick og Pernille, Genboerne, Aksel og Valborg, En Søndag paa
Amager (med en norsk Debutantinde, Frk. Thalia Dahm som
Lisbeth), Bellinis Søvngængersken (der ved Boghandler Johan Dahis
Hustru, Emma Dahis Udførelse af Titelrollen blev Tidens
Ynd-lingsopera) og endelig Sparekassen, blev ogsaa en norsk Vaudeville
Salonen eller Intriguen i Kræmmerhuset af Rolf Olsen (bekendt
Journalist og Stortingsmand, død 1864) meget omskreven og yderst
forskellig bedømt. Den bedste Egenskab var en vis overfladisk
Kristianiafarve, der havde Nyhedens Behag og dækkede over
Formens Klodsethed og Karakteristikens Plumphed. Som en
Satire over Mellemklassens udenlandske Selskabsnoder gjorde
Salonen i hvert Fald en eksempelløs Lykke hos Underklassen
og gik et til da uset Antal Gange. Den Omstændighed, at
Forfatteren var liberal og Norskhedsivrer, farvede selvsagt baade
Venners og Modstanderes Omdømme, og jeg gengiver derfor bare
(til Fornøjelse for norske Læsere) hvad Morgbl. skrev om
Modtagelsen af Salonen: »Den behandskede Haand saa vel som den
haarde Arbejdsnæve, Damen som Grisetten, fast alle som én reves
med i Bifaldsstormen«. Salonen forsvandt for altid fra
Repertoiret allerede efter et Aars Forløb, og Rolf Olsen blev ingen
Banebryder for den norske Vaudeville, hvorimod han nogle Aar
senere havde ikke ringe Held med en Folkekomedie, Anna
Kol-bjømsdatter, der holdt sig gennem flere Aar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
