Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Harald Hansen: Kristiania Teater 1837—87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kora til som -et Foraarsbud om norsk Kunst. Der var ogsaa den
Gang et Ensemble over Teatrets Forestillinger og dermed en Smag,
som det nu til Dags næsten gjør ondt at mindes om.................Lige
saa vist som disse Borgaards første Aar dannede Teatrets
egentlige Glansperiode, var de til Vækkelse og Belærelse for mange af
os yngre, som har viet os Kunsten, og det er i taknemlig Erindring
heraf, at dette nedskrives.« —
Borgaards Ansættelse skede ikke uden Protester fra
Nationalpartiet; Rolf Olsen tilbød sig at overtage Posten for den halve
Gage og endda levere Teatret et Par Skuespil om Aaret. Borgaards
dygtige Styre forsonede dog i nogen Tid de vrede Gemytter, men
da Teaterkampen omkring 1860 atter blussede voldsomt op, begik
han en Række Uforsigtigheder og Dumheder, f. Eks. ved at stille
sig yderst kølig lige overfor Henrik Ibsens første Skuespil, der
maatte opføres paa det ringere norske Teater. Han var derfor
fuldkommen »færdig«, da han i 1862 trak sig tilbage, men hans
Afskedsbenefice indbragte dog det efter vore Forhold ganske
overordentlige Beløb af 2,400 Kr., og han oppebar til sin Død 1866
en privat subskriberet norsk Pension. —
Først henimod Midten af Femtierne var de norske Artister
bievne saa talrige, at man for Alvor kunde begynde den Kamp.
som siden varede uafbrudt i ti Aar og til sine Tider antog de
store politiske Krisers Spænding.
Ole Bulis Eksempel i Bergen inspirerede en Række
nationalt sindede Mænd i Hovedstaden til ogsaa at arbejde for en
norsk Scene der. Et Aktieselskab dannedes, og et tidligere
Danselokale i Møllergaden ombyggedes til Teater. Den 11 Oktober
1852 kunde Den norske dramatiske Skoles Teater eller,
som Titelen snart blev, Det norske Teater, begynde sin
Virksomhed med Bjerregaards to-akts Vaudeville Krydsbetjenten.
Til sproglig Vejleder havde man den velkjendte Forfatter,
Overlærer Knud Knudsen, og i Bestyrelsen sad i Aarenes Løb
blandt andre Professor Monrad, nuværende Højesteretsjustitiarius
Lambrechts, Grosserer P. W. W. Kildal, Kaptajn Benedictus
Klingenberg og flere, der ikke blot ofrede Tid, men ogsaa
Penge for at holde Teatret oppe, til Sejren var helt vunden.
Teatret kunde ogsaa glæde sig særlig ved Under- og Mellemklassens
Sympati, og Indtægterne næsten tredobledes i Løbet af otte Aar.
Tilskueren. r888. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
