Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Harald Hansen: Kristiania Teater 1837—87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fremførte det saa vidt erindres eneste Skuespil paa Landsmaal,
Ivar Aasens enakts Sangspil Ervingen, af hvilket flere Sange
er bievne det hele Folks Ejendom. — Foruden den før nævnte
Folkekomedie Anna Kolbjørnsdatter af Rolf Olsen gjorde ogsaa
et lignende kraftpatriotisk Stykke Gudbrandsdøleme af Christian
Mon s en, en i sin Tid ganske bekendt Lyriker, megen Lykke.
Æmnet er taget fra Sinclairstoget. — 1863 opførtes paa
Bank-pladsen for første og eneste Gang Kristian Elsters eneste
dramatiske Forsøg, det svage, men dog lovende 3akls Drama
Eystein Meila (norsk Kongsemne 1170.) — Efter at de to Teatre
var forenede fremkom i 1864 Kongsemneme med Gundersen, Wolf
og Nielsen i de tre Hovedroller: Haakon, Skule og Bisp Nikolas.
Stykket modtoges med Jubel, og Ibsen fremkaldtes sammen med Wolf.
To mandlige Debuter paa Bankpladsen fra den Tid bør
nævnes her for sig selv. Nemlig Joachim Welhavens 1856
som Olaf i Hakon Jarl og Henrik Klausens 30 Avgust
1863 i Operetten Zo’é. Welhaven, der var en Bror af Digteren,
drev det ikke til noget og forlod snart Tea ret. Han bosatte sig
i Danmark, hvor han havde deltaget i den første slesvigske Krig
og en Sommer havde optraadt som Deklamator i Tivoli. Han
døde omkring 1870. — Heller ikke Klausen slog igennem. Han
flyttede over til en kortvarig norsk Sekondscene, spillede 1866 med
denne paa Dramatiska Teatern i Stockholm, fik Aaret efter en
Dia-mantnaal af Upsalastudenterne for svenske Præstationer, optraadte
saa som Danser hos Cortes paa Tivoli i Kristiania, kom 1870 til
»Bjørnsons Strike-Teater« og endelig 1873 tilbage til Bankpladsen.
Teaterkritiken 1850—65 er i det hele fyldig og kyndig.
Aftenbladets Anmælder, den dygtige Hans Bordevik (født 1837,
død 1867), der havde været det bergenske Teaters sidste Direktør,
fortjæner at mindes med særlige Lovord. Bordevik tog næsten
lidt for lærd paa sin Opgave i Forhold til Teatersansens
Udvikling, men det den Gang nærmest liberale »Aftenbladet« havde
dog ruaaske et særlig godt Publikum. I hvert Fald har Artisterne
haft Gavn af Bordeviks positive Vink, der altid vidnede om skarp
Iagttagelse og Dømmekraft.
Fra Nytaar 1865 styrede da Bjørnstjerne Bjørnson Teatret.
Det varede kun til Sommeren 1867; men alle er enige om at
tillægge dette Tidsrum grundlæggende Betydning for den norske
Scenekunst. — Teatret var jo siden et Par Aar for nationalt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
