Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Harald Hansen: Kristiania Teater 1837—87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
faaet Bjømson, men siden vel ogsaa, fordi Brun manglede Ideer
og maaske Ævner til at vinde Personalet. Havde Brun faaet
virke i Fred, kunde det kanske have gaaet i respektabel Almindelighed;
men ved de uafbrudte Fjendtligheder fremkaldtes en Katastrofe
allerede Vaaren 1870, da Brun begik den paa det Tidspunkt
store Uforsigtighed at præsentere sin Gøngehøvding. Ti Medlemmer
af Personalet, deriblandt Hr. og Fru Gundersen, Frøken
Parelius, FruJuell, Krohn, Isachsen, Selmer og den samme
Aar debuterede Hjalmar Hammer opsagde sit Engagement for
at danne et eget Selskab. Krohn døde kort efter og Fru Juell
faldt fra, men de øvrige aabnede den 8. September 1870 under
Bjørnsons Ledelse det saakaldte »Bjørnsons Strike-Teater«
paa det gamle norske Teaters Scene. Her sluttede Henrik
Elausen og hans Søster Elisabeth Klausen sig til dem.
Skøndt Bjørnson oprindelig stod udenfor det hele og endog havde
fraraadet Foretagendet, da det mistede Krohns og Fru Juells Støtte,
saa lagde ban dog nu al sin Kraft i det, og der ydedes meget
godt paa den lille Scene i de halvandet Aar, Striken varede. Mest
navnkundig er Opførelsen af Goethes Faust bleven.
Teatret paa Bankpladsen lammedes selvfølgelig næsten
ganske i sin Virksomhed for det højere Skuespils Vedkommende.
Man levede paa Hejberg, Hertz og Overskou som i gamle Dage.
Underhandlinger indlededes derfor ogsaa temmelig snart, med
Bjømson som Direktørkandidat. Men Bjørnson var ikke saa uskyldig
som før; Tiden var bleven mere politisk, Partierne mere
udprægede, og derfor blev det ikke til noget med ham. Men hvor
nær det var, og hvilke Mænd der (hemmelig) handledes om, viser
følgende Brev fra Bjømson 21. Marts 1871 til Direktør Ludvig
Josephson i Stockholm: »Sagen var allerede ordnet: jeg skulde
være første Direktør, med fast Løn og lidet Arbejde; De skulde
tage Overregissørpladsen (Bestemmelse af Repertoire, Scenesætning)
......Til 15. April kan jeg ikke faa svaret endeligt. Men ved
Sæsonens Slutning vil De se Resultatet. Da træder
Generalforsamlingen sammen, da vælges jeg, og da er De dér med det
samme.........Og hvis De tror lidt paa mig, da lyd mit Raad:
knyt Dem til den norske Scene; denne har en Fremtid, og en
Arrangør af Deres Betydning ejer den ikket.
Kampens Udfald blev, at Brun tog Afsked, og at de strikende
i Marts 1872 vendte tilbage til Bankpladsen. Efter et kort Inter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
