Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor Fredrik Nielsen: Det sidste Pavevalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frankrigs liberale Ministre havde heller ikke videre
Interesse for det forestaaende Pavevalg. Waddington, som den Gang,
under Marechal Mac Mahons Præsidentur, var Udenrigsminister,
havde inden Pius IX’s Død fremsat et Ønske om, at Konklavet
maatte faa Lejlighed til at samle sig i fuld Frihed, for at der
ikke bag efter skulde ske Indsigelser. I en Samtale med den
italienske Afsending i Paris havde han endvidere udtalt, at den franske
Regering fremfor alt ønskede en moderat Pave, der kunde
muliggøre en Udsoning med Kongeriget Italien. Og tillige havde han
erklæret, at der for Frankrigs Vedkommende kun kunde blive
Tale om at bruge Exklusiven, hvis der blev valgt en
Ikke-Italiener.
Den eneste fremmede Kardinal, om hvem det kunde blive
muligt at samle Stemmerne, var den østrigske Ærkebiskop, Fyrst
Schwarzenberg af Prag. Han havde et stort Navn baade i
Rom og i Østrig, og han var en af dem, der længst havde været
Medlem af Kardinalkollegiet; han havde nemlig i en meget ung
Alder modtaget Purpuret af Gregor XVI. Men hverken
Schwarzenberg selv eller Østrig havde Ønsker i den Retning, og den
østrigske Regering var, lige saa lidt som de øvrige Magter, i
synderlig Spænding overfor det Valg, som forestod. Ogsaa i
Wien nøjedes man derfor med at udtale det Haab, at der maatte
blive valgt en forsonlig Pave.
Dette Haab var endnu mere levende i Tyskland, hvor Bismark
allerede begyndte at blive træt af Kulturkampen, som var i fuld
Gang ved Pius IX’s Død. Döllinger forudsagde straks i en
Samtale med en italiensk Diplomat, at Konklavet ikke vilde blive af
lang Varighed; og han fremhævede, at Brugen af Exklusiven
vilde være betydningsløs, hvis ikke alle Regeringerne vare enige.
En Gang tidligere, i forrige Hundredaar, da Bourbonneme
beklædte flere Troner, havde en saadan fælles Optræden gjort stor
Virkning; men uden Enighed vilde intet blive naaet. Pius IX
havde været saa fjendtlig stemt mod Preussen, at dette Land
ikke kunde tabe noget ved et Paveskifte. Derfor nøjedes den
preussiske Statssekretær, Hr. von Bulow, med at meddele den
italienske Regering, at Tyskland ingenlunde nærede fjendtlige
Følelser overfor den katholske Kirke, men at den tyske Stat
maatte forlange sin Suverænitet agtet. Der var den Gang kun
en eneste tysk Kardinal, som kunde træde i Forhold til den tyske
Regering: Kardinal Hohenlohe; men han nød ikke megen Agtelse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
