Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor Fredrik Nielsen: Det sidste Pavevalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men de, der vilde have en Politiker, maatte tænke paa en
anden. Ingen havde saa meget af en Diplomat ved sig som
Kardinal Franchi. Han var en Romer af Fødsel, og Gregor XVI’s
Statssekretær, den kløgtige Politiker Kardinal Lambruschini havde
i sin Tid sat ham meget højt. 1 1853 havde han været i Madrid for
at lede de vanskelige Forhandlinger om det spanske Konkordat;
senere havde han haft diplomatiske Sendelser til Firenze og
Modena, og i 1868 havde han atter været i Madrid som Nuntius.
Dronning Isabella satte overordentlig stor Pris paa Franchi, der
som Nuntius endnu ikke havde naaet Kardinalatet. Pius IX
plejede at sige: »den gode Isabella! den stakkels Isabella! Hun
er den kongelige Person, som jeg sætter højest*; og det var ham
en Trøst at vide, at den stakkels Isabella i Franchi havde en
trofast Ven, der forstod sig lige saa godt paa Politik som paa
Religion. Da Forarbejderne til det vatikanske Kirkemøde
begyndte, forlod Franchi imidlertid Spanien for stedse; men
Spanierne bevarede de bedste Minder om ham. Efter Konciliet blev
han sendt til Konstantinopel for at forhandle med Abdul Aziz
om det kirkelige Spørgsmaal i Armenien. Han blev modtagen
med østerlandsk Pragt, men uheldigvis døde Storvisiren, og
derved gik alle Aftalerne i Staa. Ikke des mindre blev Franchi
efter sin Hjemkomst fra Konstantinopel udnævnt til Kardinal;
det var jo ikke hans Skyld, at Sendefærden mislykkedes. Pius IX
viste ham endog sin særlige Velvilje ved at overdrage ham den
skønne Maria in Trastevere som Sognekirke, efter at den paa
pavelig Bekostning var underkastet en gennemgribende
Restavra-tion. Siden gjorde han ham til Præfekt for Propagandaen, og
derved blev Kardinal Franchi den indflydelsesrigeste af alle
Romerkirkens Prælater.
Trods denne udvortes saa glimrende Løbebane havde dog
selv de politiske Kardinaler ikke Lysi til at give Franchi deres
Stemme. De overtroiske Romere fortalte, at han havde »en
uheldig Haand* (la gettatura), og Politikerne viste hen til de
Ulykker, som havde ramt de Hoffer, hvor Franchi havde udført
sine Missioner. Firenze, Modena, Konstantinopel og »den stakkels
Isabella« — det var højrøstede Vidner om, at Folketroen var
rigtig. Hans Modstandere fortalte ogsaa en ondskabsfuld
Anekdote, der just ikke kastede det gunstigste Lys over hans politiske
Fremsynethed. Medens han 1859 var Nuntius i Firenze, skal han
have skrevet til Rom: Piemonteserne ville aldrig faa Toscana i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
