Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Professor Fredrik Nielsen: Det sidste Pavevalg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et lille Værelse ved Siden af Kapellet blev iført det pavelige
Skrud; men til Msgr. Lasagnis store Skuffelse stak Leo XIII sin
røde Kardinalshue i Lommen uden at følge den gamle Skik.
Oreglia, Randi og Sacconi, den intransigente Del af Kollegiet, som
havde gjort alt, hvad der stod i deres Magt for at hindre Peccis
Valg, stak Hovederne sammen og surmulede. Kardinal Hohenlohe
har senere fortalt, at de i deres Hidsighed end ikke tog sig i Agt
for uden Grund at kaste Skygge over den ny Paves Opførsel som
Ærkebiskop i Perugia, idet de kaldte ham »liberal« og bebrejdede
ham, at han kun læste faa Messer. De bleve dog noget mildere
sindede, da de hørte, at Pecci selv hver Gang havde stemt paa
Bilio, deres eget Paveæmne.
Efter at Leo XIII i fuldt Skrud havde vist sig i Kapellet
for at modtage den sædvanlige Adoration, gik Kardinal Caterini
ud til det midterste Vindu i Peterskirkens Loggia, som blev aabnet.
Der var ikke mange Mennesker paa Pladsen; ti da man havde
set Røgen fra Stemmesedlerne stige op gennem
Konklave-Skorstenen, mente de fleste, at Valget endnu ikke var sket. Da Caterini
havde meddelt den store Nyhed, blev den i utrolig kort Tid spredt
over hele Byen, og en talløs Menneskemasse fyldte i et Øjeblik baade
Peterskirken og Peterspladsen. Man ventede, at den ny Pave vilde
træde frem paa den ydre Loggia for derfra at velsigne »Byen og
Verden«; og det hed sig, at den romerske Adel indtrængende havde
tilraadet dette imødekommende Skridt. Men de bedre underrettede
forholdt sig skeptiske .over for denne Forventning; ti det vilde
jo være en Opgivelse af Mythen om Fangenskabet i Vatikanet.
Da Leo XIII ønskede at hvile sig lidt, bleve Dørene til
Konklavet ikke aabnede før Kl. 4, og den Gang var det endnu
ikke afgjort, om Velsignelsen skulde gives fra den ydre Loggia,
altsaa ud over Peterspladsen, eller fra den indre, ud over
Peterskirken. Leo XIII lod fra et af Vatikanets Vinduer Blikket glide
ud mod Peterspladsen, hvor han saa’ Hoved ved Hoved, og det
var tydeligt, at han selv havde mest Lyst til at give Velsignelsen
som i de gamle Dage, da Rom var St. Peters By. Men Oreglia
og Bartolini vare bange for Uroligheder, og Simeoni havde fra den
italienske Regering faaet det mærkelige Budskab, at Kvirinalet
fralagde sig Ansvaret for de Følger, som kunde flyde heraf. Denne
Meddelelse gjorde en Ende paa Leo XIII’s Vaklen.
Det var allerede mørkt, da han Kl. 48/« traadte frem
paa den indre Loggia i Peterskirken for at velsigne den Menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
