- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
115

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Arthur Aumont: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Teatrene.

Dagmarteatret har siden sidst spillet Stykker af den nordiske Literaturs
dramatiske Heroer, Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson. Til liden
Ære for vor hjemlige Skuespilkunst maa det straks tilstaas, at det blev en
indkaldt svensk Skuespiller, der begge Steder bar Prisen hjem. Dog havde det
ræret langt heldigere, om Direktør C et ti havde kunnet hidskaffe kvindelige
Kræfter til de opførte Stykkers Hovedroller, ti de Personer, der ved Hr.
Lindbergs Spil nu blev Centrum i Stykkerne, er fra Forfatternes Haand langt fra
dette, og den rette Belysning glippede derfor i begge Tilfælde.

Ibsens sidste Skuespil Rosmersholm er en mægtig Allegori, vanskelig at
raade som selve Møllefossens Gaade. Ved Læsningen, medens Øjnene spændte
følger Linje efter Linje, tror man at fornemme Pusten af „de hvide Heste",
der suser gennem den gamle Slægtsborgs højloftede Bjælkesale. Og i disse
Sale færdes Personer, der rækker en god Del op over menneskelig Højdemaal,
og hvis Tanker og Tale gaar paa vildsomme Veje himmelhøjt over
Hverdagslivets smaalige Strid og Kævl.

Ved scenisk Fremstilling taber Rebekka West og Johannes Rosiner, og
maa tabe den overmenneskelige, næsten statueagtige Størrelse. Den i Stilen
store Allegori omsættes let til en Hverdagshistorie om smaa Mennesker, om
Bysladder og Vinkelskriveri og om disses Stormægtighed. Saaledes skete det
ogsaa paa Dagmarteatret, ti fra Rebekka skal Storheden have sit Udspring, og
dette laa langt over Ævnerae hos den Skuespillerinde, Teatret havde tildelt
Rollen. Rebekka West, denne Kvindeskikkelse, der er ikke saa lidt i Slægt
ined Finmarkens sejdkogende Dejligheder i den graa Oldtid, spillede Frk. Fanny
Petersen som en erfaren, i Valget af sine Midler ikke videre fin Kokette,
der i Rosmersholms Husfruesæde søger Oprejsning for en højst tvivlsom Fortid.
Rebekka er Hovedpersonen i Ibsens Skæbnetragedie, og spillet uden en
betagende tragisk Kraft i denne Rolle gør Rosmersholm paa Scenen ikke det
mægtige Indtryk som ved Læsningen, ti alt bliver stillet paa Hovedet, naar
Johannes Rosnier, der som en hypnotiseret skal hænge ved Rebekkes Øjne,
bliver Brændpunktet for al Interesse.

Noget maatte ogsaa kunne gøres ved Iscenesættelsen, denne maatte
bedre end paa Dagmarteatret kunne anskueliggøre den standende Kamp mellem
det rosraersholmske Livssyns Repræsentanter, Slægtsportræterne med den
tunge Alvor, og Rebekkas Kampfæller, de i Duften og Farverne stærke Blomster.

8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 18:02:48 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1888/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free