Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Arthur Aumont: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var det, Hr. Poulsen med fast Haand førte gennem Stykkets fire Akter. Selv
den farlige Scene, hvor Rudolf! i raadløs Angest klynger sig til sin Datter,
lykkedes ham overordenlig godt, der var Angest og Smerte i hans Blik som i
hans Stemme, ja selv den Haade, Hænderne med spændte Aarer holdt fast i
Datterens Klæder, forraadte Spændingen. En Smule for almindelig var maaske
nok selve Anfaldet, men til Gengæld var de Glimt af opblussende
Ondskabsfuldhed, Myhres Anstrængelser fik til Svar, vel karakteriserende den fordums
Menneskepiner.
En af Teatrets yngre Skuespillerinder, Fru Bloch, erobrede sig ved sit
Spil her en egen Domæne: de pjankede, ubehagelige Ingenuer, om man tør
rove denne Sammenstilling. Den opskrigende Stemme, den hurtige, noget
stojende Tale, de nysgerrigt kigende Øjne, den aabne Mund med et lille,
æggende Smil gemt inde i Krogen, de vimse Bevægelser, alt forenede sig til
et kendt og dog nyt Portræt fra vor Middelstands Kvindebestand.
Det kongelige Teater har ogsaa i December haft sin maanedlige klassiske
Genoptagelse: Shakespeares Hamlet. Som Ofelia debuterede en ung Dame,
Frk. Agnete Hartmann; Rollen er ikke særlig vanskelig, den kræver et ømt,
den udkaarede følgende Dueblik og en Stemmens varme Klang, men
Debutant-inden ejede saa godt som intet af dette, hendes Blik tindrede, i det mindste
den første Aften, mere af Selvgladhed end af Hengivelse, og hendes Stemme
var snarere haard end varm. Hr. Emil Poulsen havde øjensynlig omarbejdet
sin Hamlet, og der var adskillige Steder kommen mere Kraft og Fart over hans
Replikbehandling, men Helheden glippede, og hele Ydelsen gjorde Indtryk af
at være ikke helt færdigt Arbejde. Hr. Mantzius havde ikke ændret sin Polonius,
men han lagde de stærke Farver paa med langt bredere og langt sikrere
Penselstrøg end sidst; dog turde det maaske være et Spørgsmaal, om Polonius,
den drevne Hofmand og den myndige Husherre, skal spilles saa stærkt
komisk ...
Den uheldige Sljærne synes nu ved Opførelsen af Den 2den April endelig
at være veget fra Folketeatret Kamptabloauet, om Bord paa Willemoes’s
Flaade-Batteri, var saa virkningsfuldt og illuderende arrangeret, at Stykket fortjænte
at ses alene for denne ene Scenes Skyld. I øvrigt kunde Stykket maaske give
Anledning til en Indsigelse mod den Brug af vor Histories berømte Navne, som
jævnlig gøres. Ikke at det er saa svære Synder, Forfatteren her lader de optrædende
Berømtheder begaa, den ene, Peter Willemoes, er forelsket i en Borgerpige, den
anden, Olfert Fischer, viser sig i snæversynet Betragtning af Jøderne som en ægte
Søn af sin Tid, men hvorfor ikke undgaa at fremføre netop de kendte Mænd,
naar det ikke kan ske uden at pynte dem med fremmede Fjer, disse være saa
for øvrigt pragtfulde eller grimme? I denne Henseende kan Landsoldaten tjæne
alle Forfattere af historiske Folkeskuespil til Mønster; uden at tage et eneste
historisk Navn forfængeligt var det her lykkedes Forfatteren at give et
fuldgyldigt Billede af Tiden.
Forfatteren har ved Tilrettelægningen af Stykket glemt at tage Hensyn
til, al Folketeatret ikke raadede over nogen Skuespillerinde, der magtede
Jødindens Forsvarstale. Fru Marie Miiller, hvem Rachel er tilfalden, mangler
den ildfulde Kraft og de svulmende Brysttoner, uden hvilke denne viglige
Replik, der fra Forfatterens Haand ejer adskillig Fart og Kraft, bliver hieg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
