Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Byron: Himmel og Jord. Oversat af Dr. phil. Ad. Hansen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
end mer dig elsket; men som Del af dig
og af dit Støv kan kun jeg tænke paa
den Lod, der truer, med en Følelse,
som -, o, min Gud, og kan du - (standser).
Fra Hulen høres en susende Lyd og Latterbrag; — lidt efter farer en
Aand forbi.
Jafet.
I Guds Navn,
den Højestes, hvad er du?
Aanden fler).
Ha, ha, ha!
Jafet.
Ved ait, hvad helligt er, saa tal!
Aanden (ler).
Ha, ha!
Jafet
Nu ved den,nære Syndflod, og ved Jorden,
der snart af Oceanet kvæles skal,
ved Dybet, som skal aabne sine Kilder,
yed Himlens Hvælv, hvis Sky’r skal blive Have,
ved den Almægtige, hvis Hænder skaber
og knuser brat, — du ubekendte, dunkle
og rædselssvangre Skygge, tal til mig!
Hvi ler du grufuldt?
Aanden.
Hvorfor græder du?
Jafet.
For Jorden og dens Børn.
Aanden (ler).
Ha, ha, ha, ha!
Jafet.
(forsvinder).
Hvor ondt Dæmonen spotter Verdens Kvaler,
en Klodes Undergang, paa hvilken Solen
skal gry ved Dagning uden Liv at varme!
Hvor Jorden slumrer trygt! Og det, den rummer,
det slumrer stille med, saa nær ved Døden!
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
