- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
125

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Byron: Himmel og Jord. Oversat af Dr. phil. Ad. Hansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvem bygger Hus og Rum
paa Havets Skum?

Ja fet (træder frem).

Min Fader!

Ej Spirekraften Jorden helt forlader;
de onde kun, hvoraf den plettes,
skal slettes.

Bort, Aander fra de øde Dybets Riger,
som hyler eders Glæde ud,
naar de, I ej tør slaa, biir ramt af Gud!
Bort! Viger!

Ned, hvor jer Klippen dølger, —
til Strømmens Bølger
skal eder i de dulgte Kroge finde
og drive eders skumle Skare
ud for at tumles rundt af Hvirvelvinde
og hid og did i rastløs Jammer fare!

Aanden.

Søn af den kaarne!

Naar du og dit, til Frelse baarne,
har trodset Elementets Kræfter,
og naar dets Magt er brudt, vil saa herefter
I vorde gode, lykkelige? — Nej!

Kval paa din nye Jord skal brede sig, —
dens Afkom mindre skønt, og deres Dage
et mindre Spand end Kæmpernes, der fødtes,
naar Himlens Sønner søgte Vej
til jordisk Mø, og de i Favntag mødtes.

Og du til Arv skal ikkun Taarer tage.

Og føler du ej Skam

ved, mens din Næste
forgaar, at leve og til Ægte fæste?

Og er din Aand saa ussel og saa tam,
at Fristens Timetal du rolig tæller
og ikke gribes af slig Kval, at heller
du vilde møde Undergangens Hav
end til din Fader ty blandt kaarne Fæller
og bygge op din By paa Jordens Grav?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free