Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. Ad. Hansen: Manfreds Tilblivelseshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvad Shelleys Indflydelse paa Frembringelsen af Manfred
angaar, da tror jeg, skøndt det ikke er let at levere afgørende
Bevis for sligt, at den er at spore i en Scene som den allerførste,
hvor Manfred maner Luftens, Bjærgenes, Vandenes, Jordskælvets,
Vindenes og Nattens Aander frem. Den Fantasi, der er det
frem-bringende heri, har i sin Grund langt mere tilfælles med Shelleys,
for hvilken hele Universet var som gennemtrængt af dirrende Liv,
og som, paa én Gang let og med storladen Kraft, omsatte dette
Liv i Aandeskikkelser, end den har med Byrons, der hyppigst
bygger paa og tumler med rent reale og historiske Forhold. Som
Manfred her kalder paa Aandeme, saaledes kalder ogsaa i Shelleys
Prometheus Unbound Titanen paa Aanderne fra Bjærgene, Kilderne,
Luften og Hvirvelvindene, for at de skulle gentage for ham den
Forbandelse, han har udslynget mod Jupiter. Og skøndt Shelleys
Drama først er skrevet et Par Aarstid efter Byrons, er det vistnok
Shelleys Fantasi, der her har befrugtet Byrons.
Det forekommer mig ogsaa, at der i anden Akts anden
Scene, hvor Manfred kalder Alpefeen frem under Vandfaldets
Regnbue for at dulme sin Smerte ved Synet af hendes Skønhed,
er en Indflydelse fra Shelley at mærke, — ikke i selve
Natur-skildringen: ti den kan gennem en Dagbogsoptegnelse spores
tilbage til et af Byron oplevet Natursyn, — men i Personifikationen
af Stedets Naturskønhed og dennes beroligende Magt.
En lignende Indflydelse eller Erindring fra Samtalerne med
Shelley, der var vel hjemme i og følte sin Aand beslægtet med
Grækernes Forestillinger, kan mulig spores i Begyndelsen af tredje
Akt, hvor Manfred under den hidtil ukendte Ro og Fred, der er
over ham, siger, at man næsten kunde tro, at den gyldne
Løndom, det eftersøgte Kalon (det græske filosofiske Udtryk for det
sjæleligt skønne) var fundet og havde taget Plads i hans Sjæl:
En Rolighed er kommen over mig,
en uforklarlig Fred, som hidindtil
jeg aldrig følte; — hvis jeg ikke kendte
Filosofien som det daarligste
af vore Paafund......... .
........fast jeg kunde tro,
den skjulte Skat, det længe søgte Kalon,
var fundet nu og nedlagt i min Sjæl.
Del vil kun vare kort, men det er godt
én Gang at have smagt det. Lembckes Oversættelse.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
