Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. Ad. Hansen: Manfreds Tilblivelseshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man kommer til at mindes Shelleys Digt »Hymne til den
sjælelige Skønhed* (Hymn to Intellectual Beatdy), der er fra denne
Sommer og rimeligvis digtet under Indtryk af hans og Byrons
fælles Tur paa Genfersøen. Dets første Vers lyder:
En Skygge af en hellig Magt der svæver
usynlig blandt os; — imod Verdens Zoner
den stundum daler fra de høje Troner,
som Vinden, der fra Blomst til Blomst sig hæver.
Lig Maanens Straaler, som bag Bjærgeis Graner bæver,
den gæster flygtig med sit Skær
hvert Bryst, hver Form i Verden her, —
som Aftnens Farvespil og bløde Toner,
som Sky’r, i Glans af Stjærners Blik,
som Mindet om en skøn Musik,
som noget, der sin halve Sødme skylder
det Løndoms Slør, den om sit Væsen hyller.
Ogsaa her er der som i Byrons Digtning lagt Eftertryk paa
Følelsens Ubestandighed; og man drager uvilkaarlig en
Forbindelseslinje fra Shelleys smukke Digt om den sjælelige Renhed
og Harmoni til hint Manfredske Kolon.
Naar endelig i Manfred Ahrimans, den onde Aandebeherskers,
Rige henlægges til mellem Alperne, saa er det atter her muligt
med temmelig Sikkerhed at spore denne Byronske
Fantasiforestilling tilbage til Shelley. I det før anførte Brev fra Shelley af
24de Juli 1816 faar en ganske lignende Forestilling Udtryk, idet
han taler om Bjærgsneen og Gletscherne iChamouni; han skriver:
»I, som hævde Ahrimans Overherredømme, forestil eder ham tronende
blandt disse ødelæggende Snemasser, blandt disse Dødens og
Frostens Paladser, ...... og at han, som de første Forsøg paa
sit endelige Magtraneri, kaster rundt om sig Laviner,
Bjærg-strømme, Klipper og Torden og fremfor alt disse forfærdelige
Gletschere«. Og utvivlsomt er denne Fantasi, der tildeler de
mytiske Skikkelser deres Virkeplads og derved personificerer
Naturindtrykkene, atter her gaaet fra Shelley til Byron.
En Impuls fra et tysk Digterværk, ogsaa modtaget her i
Schweiz, har ligeledes efterladt Spor i Manfred og kan siges at
have givet Stof til Digtningens rent ydre Udgangspunkt. Det er
et Indtryk fra Goethes Faust. Til den lille Kreds, der her i Schweiz
samlede sig om Byron og om Shelleys sluttede sig ogsaa
Romanforfatteren Matthew Lewis. Byron kunde ikke selv Tysk; men i
Løbet af Sommeren gjorde Matthew Lewis ham bekendt med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
