Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Vilhelm Møller: „Danvins Liv og Breve“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
opadstigende Linje er ganske ejendommelige, og fra dem lader
unægtelig »Videnskabsmanden« i Charles Darwin, den særlige
Form af hans Intelligens, til at stamme. Saa langt tilbage som
hos Oldefaderen træffer man Tilbøjelighed for Naturvidenskab,
maaske i Forbindelse med Lyst til at gøre Vers, med Maadehold
i Levevis osv. Af hans Sønner er den ældste Digter paa en Hals,
Botaniker, desuden (hvad der var et Særsyn i de Dage) stærkt
interesseret for Biologi. Han døde ugift, 925 Aar gammel: Racen
er stærk og levedygtig, skønner man. En anden Søn, Charles’
Bedstefader — var den i sin Tid berømte Erasmus Darwin: Digter
med en livfuld Fantasi, dertil Filosof, ivrig til at teoretisere og
abstrahere, ligegyldig for Ros og ydre Ære, opfarende overfor
Uretfærdighed, — lutter Træk, som man genfinder hos hans endnu
berømtere Sønnesøn. Man har da ogsaa villet gøre Charles
Darwin til en Slags forbedret Udgave af ham; men Francis D.
siger vist med Rette, at man véd for lidt om Erasmus Darwins
Karakter, til at man tør anstille »mer end en overfladisk
Sammenligning «... Af hin Erasmus’ Sønner skrev saa begge de ældste
Vers; den ene var tilmed Videnskabsmand, den anden Samler og
allerede fra Drengeaarene Statistiker. Og til yderligere Bevis paa,
hvordan det ligesom gærede med Genialitet i Slægten, gik den
sidstnævnte hen og dræbte sig selv, vistnok »i en Tilstand af
begyndende Sindssyge«. Sindssyge og Genialitet bor som bekendt
jævnligt Dør om Dør, — naar de da ikke bor i Stue sammen.
Ingen bliver en stor Forsker, uden han er paa én Gang
Samler og Seer. Der kræves et vist digterisk Element,
Indbildningskraft, Opfindelsesævne, hvad man nu vil kalde det, for at
opdage Slægtskabsforholdene mellem den forvirrende Masse
Kendsgerninger, for at drage Slutninger og indordne under store Love.
Det lader til, at en saadan aandelig Konstitution er ligesom bleven
gradvis oparbejdet i den Darwinske Slægt. Kun i Charles Darwins
Fader, Robert, skal dette Naturens Opdrætnings-Arbejde have
hvilet; fra denne ganske »ufilosofiske« og ikke-poetiserende Mand
skal Sønnen intet have arvet. Og dog synes man, naar man
læser om ham, at Charles Darwin baade som Forsker og som
Menneske var ikke saa ganske lidt endda sin Faders Søn.
RobertDarwin (født 1766) var Læge og boede fra Aar 1800 i
en Egn af Shrewsbury. Huset var stort, firkantet, almindeligt at se
til; det laa oppe paa en stejl Skrænt, som terrasseformet gaar ned til
Sevem-Floden. Tværs over Skrænten løb en lang Vej; ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
