Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Vilhelm Møller: „Danvins Liv og Breve“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hurtigt saadanne regelmæssige og fast ordnede Pensa som Vers,
men han glemte dem lige saa hurtigt, og for Sprog f. Eks. havde
han aldrig hverken Nemme eller Gemme. Det er let forstaaeligt,
at han nærede en hidsig Uvilje mod alt, hvad der hedder
Forelæsninger. Derimod besad han som sagt i høj Grad Ævnen
til tydeligt at »se for sig« igen, hvad der i et givet Øjeblik havde
bevæget ham. Det, at Faderens Følsomhed var bleven forfinet
eller gjort yderligere ømtaalig i ham, at Sensibiliteten næsten var
bleven til Sensibleri, det lader til at have givet hans Aandsform
et vist »digterisk« Præg. For at kunne digte maa man jo
nemlig først og fremmest kunne erindre, i Betydning af at kunne
genopleve.
De allerældste Erindrings-Billeder, som et Menneske har
opbevaret, plejer at pege tilbage paa det Menneskes herskende
Længsel eller Attraa. Darwin kunde af alt, hvad der angik
Moderen, som voksen kun se for sig »hendes Sottesæng, hendes
sorte Fløjls-Kjole og et underligt Arbejdsbord, hun havde«, — et
Arbejdsbord, som formodenlig har forekommet den lille Purk helt
imposant. Desuden saa’ han som gammel »overraskende
tydeligt« for sig en Dragons Begravelse, der ligeledes var indtruffet i
hans 8de Aar: »Hesten med de tomme Støvler og Mandens
Karabin, hængt op ved Sadlen, og Skydningen over Graven«. Det
dystre og det højtidelige har paavirket ham stærkest. Henimod
Drenge- og Ungdomsaarenes Slutning synes Sansen for det dystre
at have tabt sig noget, hvorimod Sansen for det højtidelige, det
ophøjede vokser og vokser i Styrke, nuanceret efterhaanden til
Begejstring for det ophøjet rolige. Det er denne Sans, der
bestemmer hans æstetiske Smag: i Literatur Shakespeares
historiske Stykker og Thomsons Aarstider, senere Miltons tabte Paradis,
hans Yndlings-Lekture under Verdensomsejlingen; i Musik Hymner
eller en Mozarts og Beethovens Symfonier og Ouverturer med
deres fulde Harmonier; i Malerkunst Kobberstik af Raphael
Morghen og Muller samt et Billede af Sebastiano del Piombo.
»der vakte i mig en Følelse af det ophøjede«. Det er fremdeles
den, der bestemmer hans Rejselyst: Humboldts Skildringer faar
ham til at drømme »i herlig Begejstring om Dadel- og
Kokospalmer og om de andre saa høje og skønne Palmer og Bregner«.
Ja endog naar han dækker sit Alvor bag Spøg, sporer man dette
»højtstigende« Drag i hans Tanke- og Følelsesliv. »Gloria in
excelsis er den sindigste Begyndelse, der falder mig ind«, saadan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
