- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
168

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Vilhelm Møller: „Danvins Liv og Breve“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han en Skolekammerat ind, at man i enhver Blomsts Indre kunde
læse dens Navn, en anden Gang, at man kunde frembringe
forskelligt farvede Primulaer og Polyanthus’er ved at hælde dem
over med en vis kulørt Vædske. Og endelig gemte han en Dag
inde mellem noget Buskads en Bunke af Faderens Frugt og
styrtede saa aandeløs ind og fortalte, at han havde fundet en Bunke
stjaalen Frugt. Som man ser, er der her nok Lyst til at gøre
Eclat; men den »digteriske« Interesse for at faa sin egen Person
stillet frem med Eclat — den fattes.

Der var hos Darwin — sammen med den stærke nervøse
Følsomhed, sammen med den levende Erindrings-Ævne, sammen
med Sansen for det ophøjede — en Drift, som det er vanskeligt
at finde Navn til. Hans Forfædres mekaniske Anlæg, hans Faders
kloge Forretningssans synes at være bleven omdannet til den.
Man kunde kalde den: Trang til Regelmæssighed, til
Overskuelighed, Trang til at bringe Orden. Den spores hos ham tidlig,
i hans Lidenskab for at samle. Darwin synes rigtignok at ville
henføre vidt forskellige Ting under Ordet Samler-Lidenskab (f. Eks.
at lade Mønt-Samleren og Pengepugeren være en og samme Aands
Børn) og at ville gøre den til en elementær Drift. Men den er
dog sikkert kun e t Udslag af en Drift, der under andre Betingelser
kan give sig helt forskellige Udslag. Man kunde vistnok
sammenstille den egentlige Samler-Mani med visse Kvinders Mani for »at
gøre rent«. Bag den ligger mindre Havesyge end en naiv og
ubevist Lyst til at faa de flest mulige Afskygninger af en Art
■opstillede eller ophængte eller opklæbede, rangerede eller
kartonnerede eller katalogiserede. Dét mærker man tydeligt hos begavede
Drenge, hvor Driften i en senere Alder ligesom skyder Ham og
gaar over til at antage en ny Form. Saaledes hos Darwin. Som
karakteristisk for ham ved 16 Aars Alderen omtaler han »en
levende Glæde over Forstaaelsen af et indviklet Tema eller en
indviklet Sag«. Skøndt han f. Eks. var et umatematisk Hoved
■erindrede han tydeligt, »hvilken intensiv Tilfredsstillelse de klare
geometriske Beviser da havde forskaffet ham«, eller hvor han var
henrykt, da Onklen forklarede ham Verniers Maalestok. I det før
omtalte Brev endelig om Illuminations-Festen i London 1831 røber
hans Ordnings-Sans, hans Drift til at arrangere, saa der kommer
Overskuelighed, sig gennem et ejendommeligt Begejstrings-Udbrud.
Han har overværet Kongens Kronings-Procession, og det pompøse
har slaaet ham, at »en Masse Guldbroderi kan faa en lang Række

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free