Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander Anton Nielsen: Om Opdragelsen i Bondestanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
staaet at lade dem leve fra Barndommen af efter bedre
Sundhedsregler.
Den Vane, som Bønderne kommer i paa denne Maade,
nemlig at spise meget og at spise i Utide, kan jo aldrig være
sund, selv om den modvirkes ved deres haarde Arbejde, men
Sagen har ogsaa en moralsk usund Side deri, at Bonden kommer
til at sætte utilbørlig stor Pris paa Mad og Drikke, saa at denne
rentud dyriske Ernæring bliver regnet for en af Livets højeste
Nydelser. Men herved bliver mange andre ædlere Nydelser
tilsidesatte, eller da undervurderede.
Denne Betragtning af Maden lærer os ogsaa at forstaa, hvilken
Sorg og Harme det maa være for en Husmoder af Bondestanden,
naar fremmede, som kommer i Huset, ikke spiser eller drikker,
hvad hun byder dem. Men den Sorg faar hun sjælden af sine egne
Standsfæller.
Bonden tænker slet ikke paa at udvikle sit Bams Legeme
ved hensigtsmæssig Bevægelse, men Bevægelse faar det i øvrigt
nok af, især Drengebarnet, da det meget tidlig bliver holdt til
Arbejdet; vel først som en Slags Leg, men snart for Alvor. Naar
Gaardmandssønneme er en halv Snes Aar, forstaar de allerede at
bruge en Skovl, Greb og Rive; de kan harve, køre et Par Heste
og være med i let Høstarbejde. Ligeledes forstaar de at passe
Kreaturet paa Marken, enten det er tøjret eller løst. De faar
altsaa Bevægelse nok, men rigtignok ikke en, som planmæssig
sigter til Lemmemes Udvikling. Den Gymnastik, de faar i
Landsbyskolen, er det i Almindelighed bedst at tie med. Oberst
Tscher-ning sagde en Gang i Rigsdagen, da der var Tale om en bedre
Gymnastikundervisning paa Landet:
»Naar en Bondedreng løber efter en Kalv og indhenter den,
saa han faar fat i Halen, og han saa derfra arbejder sig fremad,
saa han faar fat i Hovedet for at lægge Tøjr paa den, da har
han faaet saa god en Gymnastiktime, som nogen kan give ham.«
Bønderne er naturligvis af samme Mening. Derfor er det
heller ikke sjældent, at Gaardmandssønner og Tjænestekarle bliver
nægtet Tilladelse til at være med i en Skytteforening, og Afslaget
lyder da gæme saaledes: »Synes du ikke, du faar rørt dig nok til
daglig Brug!«
Dette Forhold bliver næppe bedre, før vi bliver saa
velhavende og saa kloge her i Landet, at vi faar en
Gymnastiklærer ansat ved hver Landsbyskole, saa at baade Drenge og Piger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
