Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander Anton Nielsen: Om Opdragelsen i Bondestanden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
naar de begaar sa&danne Fejl. Selv efter at de er bievne voksne,
kan de ikke slippe for Utak, naar de har baaret sig urigtig ad,
men det skér saa altid i Enrum.
Vi kan ikke skønne andet, end at Bønderne, særlig
Gaard-mændenes Børn, gennemgaaende faar en omhyggelig Opdragelse i
religiøs og sæddig Henseende. Mange Forældre, anderledes vel
oplyste og under gunstigere Betingelser maa staa til Skamme for
Bønderne i denne Sag.
Derimod er man ikke altid forsigtig nok i Bøndernes Huse
med de spøgende Samtaler, man lader Børnene høre paa, og
som i de fleste Tilfælde gaar ud paa kønslige Forhold. Herved
menes ikke dette, at Bønderne nævner baade Kønsdele og andre
»unævnelige« Legemsdele aldeles utilsløret, ti dette skér uden
mindste usædelig eller uhøvisk Tanke. Hver Ting skal jo have
et Navn og Bondens Tunge er ikke smidig nok til at sætte hans
Ord paa Skruer, om han nu var snærpet nok dertil — men her
menes, at man hyppigt omtaler utugtige Handlinger med alle
Enkeltheder ganske uforbeholdent og behandler det som en Spas.
De smaa Børn, som hører derpaa, ler ad det, tillige med de voksne.
Vel forstaar de intet af det i Førstningen, men da det er saa
morsomme Ting, saa vil de snart indhente Oplysninger derom, og
det vil ikke vare længe, før de kan le med, i fuld Forstaaelse.
Det er forbavsende saa tidlig Bøndernes Børn véd fuldstændig
Besked om alle kønslige Forhold. Da jeg i en Alder af 8—9 Aar
legede med Bønderdrenge, hørte jeg Ord og saa’ Fagter af disse
mine jævnaldrende, som var mig aldeles ubegribelige; først i en
ældre Alder forstod jeg Meningen.
Det skér tit, at Forældrene, især Faderen, begynder, saa
snart Barnet vel kan gaa ene, at sige i Spøg til det: »Nu skal
du være Kærest med ham (eller hende). Nu skal I kønt følges
ad, nu skal I kysse hinanden, for I er jo Kærestefolk«. Utugtige
Hentydninger vil der vel Dæppe forekomme her, men den Spøg
med Børnene bliver saa ved, indtil de bliver saa store, at de
virkelig fa ar sig en Kæreste, hvilket vel gæme indtræffer ved det
16de eller 17de Aar.
Den kønslige Side af Moralen bliver altsaa behandlet meget
letsindig hos mange Bondefamiljer, og det kan ikke undlade at
have skadelige Følger. Vel er Bondestanden paa ingen Maade
mere usædelig end finere Folk, men den burde ogsaa være bedre,
efter sin naturlige Levevis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
