Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Cand. jur. Will. Behrend: Musiksæsonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Et-Dur af den førstnævnte spilledes for første Gang. Hob. Volkmann
er kendt her hjemme som en smagfuld og dygtig Kammermusikkomponist, der
dog noget savner stor og original Personlighed. I den opførte Kvartet var selve
Motiverne lidt spinkle, kun med Undtagelse af det iltre Hovedmotiv i Sherzoen
(i en uregelmæssig, fælden benyttet Taktart) og de bedste Ting fandtes glimtvis,
spredt rundt om i den, saaledes i 1ste Allegros Modulationsdel; paa den anden
Side traf man ogsaa hist og her paa flade eller helt tomme Steder, som f. Eks.
meget i Andanten og navnlig Kodaen af 1ste Allegro. — Efter Kvartetten fulgte
nogle 4-stemmige Sange af Mendelsohn, sungne a capella af en Del af
Foreningens Kor; denne Præstation, der modtoges med stor Begejstring, viste ikke
blot, hvor udmærket musikalsk og smagfuldt dette Kor synger, men ogsaa
hvor fortrinlige Stemmer det tæller. — En gammel italiensk Violinsolo (af
Locatelli) udførtes mesterlig af Hr. A. Svendsen, navnlig Mellemsatsen
med de mange Dobbeltgreb spilledes saa rent og fint nuanceret, at man kunde
tro at høre 2 Violiner, begge, vel at mærke, spillede af en Mester. — En
Kvartet af Mozart sluttede Aftenen; den hører til de 10 .berømte*, men ikke
til de mest kendte; staar den nu end ikke i allerførste Række af
MozartsKammermusik, saa maatte den dog — især saaledes som den spilledes den Aften —
med sin fuldendte overlegne Kunst og sit klare F-Dur Aasyn, der næppe kender
til et sørgmodigt Træk, lyse lige ind i Tilhørernes Hjærte.
Koncertforeningens Koncert fik sin største Interesse derved, at den
gav Lejlighed til at stifte Bekendtskab med del andet af Schumanns
fornævnte Værker: Operaen Genoveca. — Ouverturen er komponeret før den øvrige
Musik og staar da ogsaa, som alt foran antydet, ikke i nogen rigtig organisk
Forbindelse dermed. Det havde ligget nær, om Schumann, som f.Eks.Weber
i Ouverturen til Euryanthe, havde benyttet Motiver af Operaen til ligesom at
fremføre dens Hovedpersoner og give et sammentrængt Billede af dens Indhold,
men han synes snarere i sin Ouverture at have villet give den Baggrund, hvorpaa
den Opera, han skulde til at skrive, skulde udfolde sig; saaledes faar den mindre
Interesse som Ouverture til Operaen end som et med Liv og Fantasi gjort
Orkesterværk med en egen. saakaldet „romantisk*, Duft, navnlig opnaael ved
en aandfuld Benyttelse af Hornene; alligevel staar den hverken i Indhold eller
i Velklang saa højt som Manfred-Ouverturen. Paa Koncertaftenen led Indtrykket af
den ved det altfor ilfærdige Tempo, hvori den spilledes. — SelveOperaen har vistnok
været dødsdømt alt fra den første halvt offentlige Generalprøve (1850). hvor
Folk som Liszt, Gade, Joachim o. m. a. var Dommere; det her opførte
righoldige Udvalg kunde heller ikke kalde den til Live. Man skal dog ikke, som
man har gjort, klage for meget over. at Schumann saaledes har „spildt* 2 af
dne bedste Aar. Det er jo ikke gaaet ham, der for øvrig har skænket os Værker
nok, som vil leve længe, maaske evig. anderledes end enhver, der paa Kunstens
eller andre Omraader føler sig utilfredsstillet ved det gamle overleverede, aner
i hvad Retning det ny maa findes, men ikke f’aar Lykke til at gribe det med
faste Tag. Han maa falde som Offer, men bar dog ikke handlet forgæves.
Schumann har sikkert følt sig utilfredsstillet ved den gamle stereotype
Opera-form (ligesom Weber en Snes Aar tidligere), og han søger, vistnok med Rette,
det ny i at lægge Vægten paa Sjælemaleriet; men idet han gør det, har han
UeLs fordybet sig for meget i den enkelte Situations psykologiske Side og glemt
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
