Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Cand. jur. Will. Behrend: Musiksæsonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skylden tor. — De klassiske Værker er fine Varer, der kan bringes meget ud af
dem, men de er skøre Varer, der maa tages med Forsigtighed paa dem. —
Man maa sidde inde med en ikke ringe musikalsk Formue, for paa egen
Haand at kunne gaa ud paa Alfarvej og byde alle dem, der tørste efter god
Musik (til billig Pris) til sig. Hr. Emil Hartmann, der gjorde Forsøget, bar
imidlertid i sin Musik saa gode Kort paa Haanden, at man nok kunde vente,
at det vilde lykkes for ham, hvad da i det væsentlige ogsaa skete. En køn,
naturlig Melodi tilbyder sig let for ham, han forstaar at gribe en Stemning og
give den et klart Udtryk, hans Behandling af Orkesteret (navnlig af .Blæserne*)
er oflest helt mesterlig, og han er endelig altid saa lige til, aldrig tung eller
grublende. De Svagheder i hans Musik, som ikke kan skjules, er paa den
anden Side ikke saa iøjnespringende for det store Publikum: Den holder sig
altfor tæt op mod de store Forbilleders Enemærker (Gades og Faderens), ja
overskrider dem endog undertiden; den mere griber end fordyber sig i
Stemningen og, om den var noget mere grublende, vilde den være mindre
gennemsigtig. Men ved Siden af disse Svagheder har Emil Hartmanns Musik endnu
et Fortrin og det største, at den er og bliver dansk, det giver den Styrke og
Sundhed og skaffer den Yndest hos Publikum, det gør, at den, selv hvor den
maaske er mindre betydelig, dog bevarer en vis Interesse (Hakon Jarl) og at
den, hvor den naa’r højst, kan blive hel betagende (Edmund og Benedikt).
Det er vist ingen Skade til at holde dette uomtvistelige Fortrin frem for vore
andre dygtige Komponister, af hvilke én skriver en „fransk* Suite, en anden
en Opera om en afdanket „tysk* Heks, en tredje bebuder en „russisk* Symfoni
osv. osv. — En Kunstner er som Antæos; naar han har sin egen Jord at staa
paa, er han uovervindelig stærk, jo mere den svinder bort under Fødderne
paa ham, des svagere bliver han! Franskmændene skriver „fransk* Musik og
har derved deres Interesse, Tyskerne „tysk*, Nordmændene „norsk* Musik osv.
Kun de danske bryder sig ikke om at bevare sig nogen Ejendommelighed,
„dansk* Musik bliver sjældnere og sjældnere, og dog har de største, Gade og
navnlig Hartmann vist hvor meget der er at gøre derudaf, og hos den sidste
har man just kunnet mærke, hvorledes hans Styrke, selv i Oldingealderen,
vokser, naar han giver sig i Kast med de store nationale Opgaver („Yrsa*). —
Paa den 2den af E. Hartmanns Koncerter foredrog Frk. Gåtje paa en højst
original og gribende Maade den smukke Sang: Det døende Barn. Frk. Gätje
fik ikke blot fortrinlig frem al den milde Vemod i Digt og Melodi, men hun
vovede al synge som el Barn, med et sygt Barns spæde, uudviklede Stemme.
Det var et Vovestykke, fordi denne fantasifulde, „realistiske* Sangmaade stod
i skarp Modsætning til den mere „klassiske*, vi hidtil har været vant til her
hjemme, men et Vovestykke, som blev en fuldstændig Sejer og indbragte
Frk. Gätje Puklikums levende Tilslutning.
Cæciliaforeningen har foruden en kærkommen Gentagelse af „Lulu*,
med hvis Opførelse Kuhlaus Minde i Fjor fejredes saa smukt, givet en af
sine mindre Koncerter i Solennitetssalen. Foreningens Madrigalkor udførte den
Aften for første Gang 3 Kor af Orlando di Lasso og 2 for hørte italienske
Kor. Det er altid en stor Nydelse at høre disse gamle Ting; det gør et helt
ejendommeligt Indtryk bag disse efter strænge Regler kombinerede Væv af
Stemmer at opdage Menneskesjæle, der elsker saa sværmerisk og spøger saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
